Ny It 2-trailer er endnu klammere: Er det her øjeblikket, hvor Pennywise blev Pennywise?

Foto/ Warner Bros.

author
Freya Bjørnlund

Instruktøren Andy Muschietti har anbefalet os at “medbringe vores voksenbleer”, når dræberklovnen Pennywise vender frygteligt tilbage ved den længe ventede It: Chaper Two-premiere 5. september.

Vi forstår godt hvorfor, efter vi har set den seneste trailer.

Her bliver den voksne Bill tilsyneladende fanget i et spejlkabinet. Og selvfølgelig dukker Pennywise op på den værst tænkelige facon – og med en forstyrrende lang tunge?

LÆS OGSÅ: Bill Skarsgård beskriver en slettet scene fra ‘It’, vi godt gad se

Men det klammeste øjeblik er det allersidste i traileren. Scenen, hvor Pennywise griner – eller måske grynter af smerte? – mens han har to blødende sår i ansigtet, hvor hans røde streger plejer at sidde.

Er det her et slags origin story-øjeblik, hvor vi bliver klogere på, hvordan Pennywise blev Pennywise?

Den første trailer landende i maj. Og her var det den lange startscene, som for alvor fik os til at hoppe i sædet.

LÆS OGSÅ: “Julemanden” suger sjælen ud af børn i forstyrrende ny gyserserie-trailer

Det flyder allerede med rygter og teorier om It: Chapter Two. Det første foto af Pennywise antydede, at vi kommer til at se en bestemt scene fra Stephen Kings bogforlæg. Og en af stjernerne har mumlet om, at filmen indeholder den blodigste scene i gyserhistorien.

Vi sidder klar med voksenbleen spændt godt fast til It: Chapter Two-premiere 5. september.