Kong Triton skal castes: Disney vil have Oscar-vinder i Den lille havfrue

Foto/ Disney

author
Freya Bjørnlund

Disney fortsætter castingen til den nye version af Den lille havfrue med virkelige skuespillere. En proces, der har skabt mere debat end sædvanligt. Valget af Disneys nye Ariel har ført til vrede på sociale medier. Ikke på grund af den nye stjernes skuespilevner eller sangstemme, men på grund af hendes hudfarve. Og i går gik rygterne om, at Disney har fundet en ny Prins Erik – og ingen havde vist forventet, at så stor en sangstjerne skulle spille Disney-prins. Nu kan Variety rapportere, at Disney er i forhandlinger med Oscar-vinderen Javier Bardem om at spille Ariels far, Kong Triton.

Javier Bardem er kendt som Bond-skurk i Skyfall, spansk førsteelsker i Vicky Christina Barcelona og ikke mindst sin Oscar-vindende rolle som stjernepsykopatisk morder i No Country For Old Men.

Vi kan sagtens se ham som myndig, overkontrollerende far.

Måske bliver hudfarven igen et debatemne?

LÆS OGSÅ: Vi rangerer de 25 mest sexede Disney-figurer

Ursula er også i forhandlinger

Rollen som Ariels bedste ven Tumle er gået til 12-årige Jacob Tremblay, som trods sin unge alder har flere film på CV’et, blandt andet den Oscar-vindende Room.

Den hypede komiker Awkwafina har nappet rollen som den rapkæftede måge Skralde.

Disney er eftersigende i forhandlinger med en anden stjerneskuespiller til den altafgørende skurkerolle som Ursula – vi kan virkelig ikke forestille os nogen bedre end hende her.

LÆS OGSÅ: Quiz: Kan du huske, hvad alle de her Disney-karakterer hedder?

Den lille havfrue-ramaket bliver fyldt med alle de kendte ørehænger-sange. Men de bliver suppleret af nye sange fra den originale komponist Alan Menken og Lin-Manuel Miranda, som er mirakelmageren bag musical-hittet Hamilton og Disneys Vaiana.

Disney har mange flere remakes i ærmet de næste par år – vi har samlet en oversigt på 16 styks her.