Hold vejret, Disney-fans: Ham her er på tale som Prins Erik i Den lille havfrue

Foto/ Disney

author
Freya Bjørnlund

Disney er godt i gang med at filmatisere alle de gamle tegnefilmklassikere med rigtige skuespillere – vi har talt til 16 nye remakes. En af de næste i rækken bliver Den lille havfrue. Og for nylig skabte castingen af Ariel stor debat og kritik – ikke på grund af hendes skuespiltalent eller sangstemme, men på grund af hendes hudfarve. Måske ender Disneys næste casting med at få lige så stor opmærksomhed. Lige nu kunne det godt tyde på, at vi kommer til at se Harry Styles i Den lille havfrue.

Den tidligere One Direction-stjerne er ifølge The Hollywood Reporter i tidlige forhandlinger om rollen som Prins Erik.

En rolle, der først og fremmest kræver en usædvanligt dreamy skuespiller. Og mon ikke, at tusindvis af fans vil mene, at Disney har fundet deres mand?

LÆS OGSÅ: Er Disney-prinser ikke ret dårlige kærester? Vi rangerer de værste prinser

Det lader til, at Harry Styles sætter alt ind på skuespilkarrieren i øjeblikket.

Han overraskede de fleste, da han dukkede op i en dramatisk birolle i Christopher Nolan-storfilmen Dunkirk. Og det gjorde han ret så godt.

For nylig var han i spil som en af fem store stjerner til den ærefulde rolle som Elvis – men han blev slået på målstregen af ham her, som nok også ligner Kongen bedre.

Og nu er han altså i spil til en af de mest eftertragtede Disney-roller lige nu.

Ursula skal også castes

Disney er generelt ret godt kørende med at tiltrække verdens allerstørste stjerner (behøver vi at nævne, at Beyoncé spiller Nala i den biografaktuelle Løvernes konge?).

Og lige nu er Disney eftersigende i forhandlinger med en populær komediestjerne om skurkerollen som Ursula og det er ærlig talt også svært at forestille sig en bedre kvinde til jobbet.

Rollen som Ariels bedste ven Tumle er gået til 12-årige Jacob Tremblay, som trods sin unge alder har flere film på CV’et, blandt andet den Oscar-vindende film Room.

LÆS OGSÅ: Vi har valgt de 25 mest sexede Disney-figurer nogensinde

Den hypede komiker Awkwafina har nappet rollen som den rapkæftede måge Skralde.

Er Harry Styles den rette mand til jobbet som Prins Erik?

Han har i hvert fald det spirende skuespiltalent, sangstemmen og charmen – og ikke mindst håret.

LÆS OGSÅ: Kunstner gør Disney-prinsesser levende: Sådan ser de ud i virkeligheden

Det er værd at bemærke, at Prins Erik slet ikke synger i den originale Disney-film. Det gør han til gengæld i musical-versionen af H.C. Andersens historie. Men vi ved også allerede, at de gamle sange bliver suppleret af nye fra den originale komponist Alan Menken og Lin-Manuel Miranda, som er mirakelmageren bag musical-hittet Hamilton og Disneys Vaiana.

En kunstner har tegnet sin egen version af, hvordan alle Disney-prinserne ville se ud, hvis de var virkelige. Og den her Prins Erik er ikke helt ved siden af Harry.