Endelig: Premieredato og nye detaljer om Mindhunter sæson 2 er afsløret

Foto/ Netflix

author
Mette Viktoria Pabst

Netflix har mange fede serier liggende til krimi-entusiaster – tjek bare de her 10 fede krimiserier på Netflix ud. Men der er ikke meget, der kan slå Mindhunter, der havde premiere i 2017.

Lige siden har vi ventet på en anden sæson. I maj kunne produceren tease, at Mindhunter sæson 2 ville komme til august.

LÆS OGSÅ: En seriemorder er løs i Danmark: Det her ligner forårets mørkeste krimiserie

Og nu er den officielle dato, så endelig blevet meldt ud.

Den 16. august kan vi glæde os til et gensyn med to bedste buddy cops, og deres lange snakke med USA’s farligste seriemordere. Det skriver Indiewire.

Nye detaljer afsløret

Mindhunter er inspireret af den virkelige historie om FBI-agenterne John E. Douglas og Robert K. Ressler, der som de første i politihistorien begyndte at undersøge, hvordan seriemordere tænker, og hvorfor de gør, som de gør.

De to agenter rejser rundt til fængsler for at tale med seriemorderne og prøve at forstå dem.

LÆS OGSÅ: Bedste år for gyser-geeks ever? Du må ikke misse de her 13 gyserfilm i år

Indiewire har også talt med skaberen af serien, David Fincher. Her fortæller han, at sæson 2 vil vise, hvordan den “opførsels analyse”, som de to betjente i Mindhunter praktiserer, langsomt bliver en del af politiarbejdet.

David Fincher afslører også, at “The Atlanta Child”-mord, der var en række mord, der blev begået mellem 1979 og 1981 vil være den bærende historie i denne sæson. Dengang blev 28 afro-amerikanske børn, teenagere og voksne dræbt.

Vi har tidligere også fået nys om en anden seriemorder, vi skal møde i Mindhunter sæson 2. Blandt andet dukker Dennis Rader op, en mand, der dømte sig selv BTK-killer, hvilket står for “bind, torture and kill.”

Der er virkelig ikke længe til gensynet. Indtil da kan man passende gå på opdagelse i de her 10 nye serier, som vi glæder os allermest til i 2019.