Klar til mere Stranger Things? Nu ved vi mere om, hvad sæson 4 skal handle om

Skaberne afslører, hvad Stranger Things sæson 4 formentlig vil handle om.

Foto/ Netflix

author
Mette Viktoria Pabst

Advarsel: Når vi skriver om Stranger Things sæson 4, er der selvfølgelig også spoilers for Stranger Things sæson 3.

Den seneste sæson af Stranger Things har været uhyre populær – både blandt anmeldere og fans. Så populær, at den slog rekorden på Netflix, som den mest sete serie på kun fire dage.

Hvis du er en af dem, der har binget Stranger Things så ved du, at den seneste sæson slutter med lidt af en cliffhanger – efter at rulleteksterne er begyndt. Hvis ikke, du har set det, så skynd dig tilbage og se den sidste scene efter rulleteksterne.

Ikke nok med, at El har mistet sine evner, og Hopper er død (eller er han? Vi vender her alle ledetrådene til, om han har overlevet eller ej), så er russerne altså stadig i gang med fordækte Upside Down-eksperimenter.

I den sidste scene ser vi både en russisk fange blive fodret til en Demogorgon – de ubehagelige hundelignende væsner fra Upside Down, vi har set i de tidligere sæsoner.

Og så hører vi også russerne tale om en mystisk amerikansk fange. Måske Hopper?

Hvad skal Stranger Things sæson 4 handle om?

Netflix har endnu ikke officielt meldt ud, at der kommer en sæson 4. Men det kan næsten ikke være anderledes med de vilde seertal. Og skaberne af serien er allerede igang med ideerne til den kommende Stranger Things sæson 4.

I et interview med Entertainment Weekly afslører Duffer-brødrene, der står bag serien, den største ændring, vi vil få at se, i sæson 4.

“Jeg tror den største ting, der vil ske, er, er det vil åbne mere op, ikke nødvendigvis i forhold til størrelse, i forhold til special effects, men åbne op så der kommer plotlines, der foregår uden for Hawkins,” siger Matt Duffer.

LÆS OGSÅ: Tør du se den? Den uhyggelige selvmordsdukke Momo får sin egen gyserfilm

Tidligere har stort set alt foregået i Hawkins med et par få afstikkere. Men Duffer-brødrene vil altså gerne have, at mere af fortællingen foregår andre steder. Måske Rusland?

De to vil ikke komme nærmere ind på, hvem den mystiske amerikaner i den russiske celle er. Men de lover, at vi vil få det hele at vide i sæson 4.

“Hvis man går ud fra, der kommer en sæson 4, så er spørgsmålet om, hvem amerikaneren er, og hvad de laver med Demogorgonen selvfølgelig et tease. Det vil spille en stor rolle i en potentiel sæson 4,” siger Ross Duffer.

LÆS OGSÅ: Ser ny stjerne i Stranger Things bekendt ud? Tjek lige, hvem der er hendes forældre

Vi går stærkt ud fra, at Netflix melder Stranger Things sæson 4 ud lige om lidt. Der er få mange ubesvarede spørgsmål til, at det kan være sidste sæson.

Og hvis du endnu ikke har gjort det, så skal du STRAKS ringe til det her telefonnummer, så snart du er færdig med Stranger Things sæson 3. Nummeret bliver nævnt i en scene Stranger Things, og det virker rent faktisk i virkeligheden. Hvis du ringer til det, får du en ret vigtig oplysning at vide.