Tør du se den? Den uhyggelige selvmordsdukke Momo får sin egen gyserfilm

Foto/ Privatfoto

author
Mette Viktoria Pabst

Den uhyggelige fuglelignede dukke Momo dukkede pludselig op i 2018 og spredte skræk og rædsel i hele verden.

Medier skrev historier om den fuglelignende kvinde, der fik børn til at skrive til den på YouTube og WhatsApp og gennem beskeder og billeder forsøgte at lokke og skræmme børnene til at skære i sig selv og i sidste ende begå selvmord.

LÆS OGSÅ:

Medier i hele verden berettede om børn, der havde modtaget beskeder fra dukken og var skræmt fra vid og sans. Og nu er der mere at ligge søvnløs over. Der kommer nemlig en gyserfilm om Momo. Det skriver Deadline.

Gyserfilm om Momo skal laves af stærkt holdt

Momo er i virkeligheden en skulptur lavet af den japanske artist Keisuke Aiso.

Han var selv chokeret over at finde ud af, at billeder af hans dukke blev brugt på sociale medier til at skræmme børn.

Fænomenet, hvor bør skrev med dukken, blev kendt som “Momo-udfordringen” og dukken kunne ifølge CBS, blandt andet finde på at bede børn om at tænde for gassen derhjemme, hvis ikke de ville rammes af en forbandelse.

LÆS OGSÅ: Lad spillet begynde: Instruktør tæller ned til Saw 9 med ildevarslende foto

Det er Orion Pictures, der sammen med Roy Lee og producer Taka Ichise skal sætte liv til en gyserfilm om Momo. En idé, der allerede på papiret lyder ubehageligt skræmmende

Den storøjede, fuglelignede kvinde er baseret på en japansk folkehistorie om en kvinde, der dør i barselssengen og efterfølgende genopstår som en fuglekvinde, hvor efter hun hjemsøger egnen, hvor hun døde.

Sammen med den furore, dukken skabte sidste år, lyder det allerede som en fænomenalt creepy gyserfilm.

LÆS OGSÅ: Syg gyser-trailer: Hvis svigerfamilien finder hende i gemmeleg, slår de hende ihjel

Taka Ichise og Roy Lee har tidligere samarbejdet om gyserfilmene The Grudge og The Ring. Orion Pictures står bag en række gyserfilm, som The Prodigy og Child’s Play med dræberdukken Chucky (se den creepy trailer her).

Nå ja, og så står Roy Lee også bag den bedst indtjenende gyserfilm nogensinde, IT, og er også involveret i efterfølgeren It 2, som i den første trailer ser rædselsvækkende ud.

Det lyder som det perfekte hold til at vække fuglekvinden Momo til live. Spørgsmålet er, om nogen overhovedet tør gå ind og se filmen.

LÆS OGSÅ: Bedste år for gyser-geeks ever? Du må ikke misse de her 13 gyserfilm i år