Bare rolig: Friends bliver på den danske Netflix!

Danskere kan blive ved at se Friends på Netflix. Det bekræfter den danske afdeling af streamingtjenesten.

Foto/ Danny Feld / AP / Ritzau Scanpix

author
Mette Viktoria Pabst

Friends-fan over hele verden fik kaffen galt i halsen onsdag, da Netflix US proklamerede, at Friends ville blive taget af streamingtjenesten.

Men fans i Norden kan ånde lettet op. Det er pt. kun den amerikanske Netflix, der mister rettighederne til Friends. Det vil sige, at danskere altså fremadrettet stadig vil kunne binge Friends på Netflix.

Det oplyser Netflix.

Warner lancere ny streamingtjeneste

Grunden til, at Friends bliver taget af den amerikanske Netflix, er, at WarnerMedia, der ejer rettighederne til Friends, har planer om at lancere deres egen streamingtjeneste i starten af 2020.

LÆS OGSÅ: Hvad er det dér i baggrunden? Ubehagelig detalje spottet i Friends

Tjenesten skal hedde HBO Max og vil ifølge The Independent kombinere nuværende HBO-serier som Game of Thrones med nye eksklusive serier og gamle kendinge som Friends og Rap fyr i L.A..

Indtil videre har WarnerMedia dog kun trukket rettighederne til Friends for den amerikanske Netflix.

LÆS OGSÅ: Klar til at føle dig gammel? Baby Emma i Friends blev spillet af de her tvillinger

Du kan altså blive ved at se Friends på Netflix i Danmark. Og hvis du får lyst til lige at tage en omgang mere, så kan du jo se, om du kan spotte denne fejl, der er med i det allerførste afsnit af Friends nogensinde.