Det er officielt: Ny streamingtjeneste snupper Friends fra Netflix

Friends forlader Netflix i 2020. Men man kan se det på ny streamingtjeneste.

Foto/ Danny Feld / AP / Ritzau Scanpix

author
Mette Viktoria Pabst

OPDATERING: 11. juli (09.35): Den danske afdeling af Netflix har meldt ud, at Friends bliver ved at være tilgængelig på Netflix i Norden. Det er altså kun den amerikanske Netflix, der mister rettighederne til at vise Friends. Læs mere her.

Vi har grint og grædt med vennerne i deres Manhattan-lejlighed siden 90’erne. Friends er en af de mest succesfulde – og indbringende – serier nogensinde. Men nu skal vi sige farvel til dem – eller rykke med dem over på en ny streamingtjeneste.

For Friends forlader Netflix.

Det bekræfter streminggiganten selv på Twitter.

“Den, hvor vi er nødt til at sige farvel,” skriver den amerikanske Netflix og fortsætter:

“Vi er ked af, at Friends forlader os for Warner’s streamingtjeneste i begyndelsen af 2020 (I USA). Tak for minderne, venner.”

LÆS OGSÅ: Pinlig fejl i Friends: Spottede du denne fejl i allerførste episode?

Hvor kan man se Friends?

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvor man så fremadrettet kan finde Friends.

Og svaret er, at det kan man på den nye streamingtjeneste, HBO Max. Det er WarnerMedia, der gør klar til at debutere med deres egen streamingtjeneste næste år.

Allerede sidste år var der rygter om, at Friends var på vej væk fra Netflix. Efter sigende betalte Netflix et meget stort millionbeløb for at holde på serien et år mere. Men den aftale udløber altså i begyndelsen af 2020.

LÆS OGSÅ: Emma fra Friends blev spillet af de her tvillinger: Nu har de teen-roller i gyser

HBO Max vil kombinere nuværende HBO-serier som Game of Thrones med nye eksklusive serier til tjenesten og gamle kendinge som Friends og Rap fyr i L.A.. Det skriver Independent.

WarnerMedia har ikke selv meldt noget ud om prisen på den nye tjeneste, men CNN skriver, at HBO Max forventes at blive en smule dyrere end både Netflix, Hulu og den kommende Disney+ tjeneste, hvor Disney samler alle deres film – også de elskede Disney-klassikere.

Serien Friends, der har gået sin sejrsgang i hele verden, sluttede i 2004, men Jennifer Aniston har teaset, at der kan være en helt nye afsnit af hit-serien på vej.

LÆS OGSÅ: Hvorfor forsvandt Ross’ søn fra Friends? Skuespilleren har et knap så rart bud