Se listen: De 10 bedste film på Netflix ifølge anmeldere, som du kan se lige nu

Mudbound er en af de bedste film på Netflix ifølge anmeldere, som du kan se lige nu.

Foto/ Netflix

author
Mette Viktoria Pabst

Der er rigtig meget at vælge imellem på Netflix. Og nogle gange kan det tage en hel aften at finde ud af, hvad for en film man skal se. Men hvad med at se de bedste film på Netflix ifølge anmeldere?

LÆS OGSÅ: De 10 bedste krimiserier på Netflix

Vi har samlet en liste over de film på den danske Netflix, der har scoret højest på sitet Metacritic. Siden samler anmeldelser af serier og film fra toneangivende kritikere og giver en gennemsnitlig bedømmelse ud fra anmeldelserne.

Klik dig igennem galleriet og se, hvad der er de bedste film på Netflix ifølge anmeldere lige nu. Og gør popcornene klar – det bliver en lang aften.

10. Under the Shadow

Metascore: 84

Er du til tis-i-bukserne-uhyggelige film? Så er denne her måske noget for dig. Under the Shadow er en iransk horrorfilm, der er blevet rost til skyerne af anmelderne.

Filmen handler om Irak-krigen, der buldrer afsted, og i en by må en mor og datter holder sammen på sig selv under krigen. Men det er svært, når en mystisk ondskab spøger i lejligheden midt i det hele. Er en djinn (ånd) sluppet ind til den lille familie – eller foregår det hele bare i deres hoved?

LÆS OGSÅ: Fra skaberen af Haunting of Hill House: Ny Netflix-gyserserie vil hjemsøge dig

9. Snowpiercer

Metascore: 84

Langt ude i fremtiden har en menneskeskabt miljøkatastrofe frosset kloden. Et særligt nedkølingsstof blev sendt ud i atmosfæren for at forhindre global opvarmning – og det virkede så godt, at jorden blev frosset til is.

De eneste overlevende er passagerer fanget på et gigantisk højteknologisk tog, der aldrig stopper. Eliten sidder forrest, mens de fattigste har bagenden af togen, anført af revolutionslederen Curtis (spillet af Chris Evans, kendt fra Avengers som Captain America).

En sci-fi, der helt klart er værd at se.

8. God’s own Country

Metascore: 85

Et romantisk drama om en ung fårefarmer (spillet af Josh O’Connor, der blandt andet er med i den kommende sæson af The Crown), der arbejder hele dagen på sin farm i Nordengland. Hans far er delvist lam, og derfor må familien i travle perioder hyre ekstra hjælp til farmen.

De hyrer rumæneren Gheorge. Og det starter et intenst forhold mellem de to unge mænd.

7. Mudbound

Metascore: 85

En af  de bedste Netflix film – og mest anmelderroste. Mudbound har allerede vundet flere priser og er nomineret til fire Oscars.

Filmen er et racedrama, der skildrer skellet mellem hvid og sort i efterkrigstidens Mississippi. Den er barsk, grim og – desværre – stadig relevant.

LÆS OGSÅ: Claes Bang spiller hovedrolle i stor Netflix-serie: Se ham som Dracula

6. Raiders of the Lost ark

Metascore: 85

En Steven Spielberg-klassiker. Indiana Jones er blevet sendt ud for at finde det sagnomspundne rekvelie Pagtens Ark. Det siges at indeholde kræfter, der vil være det ultimative våben i den forstående 2. Verdenskrig.

Men ak. Hitler har også fået nys om Pagtens Ark, og han sender også sine lakajer af sted for at få fat i våbenet.

Den første film i rækken af Indiana Jones-film er en ikonisk must-see.

5. Little Women

Metascore: 87

New England i 1860’erne er en helt anden verden i dag. Denne film er et familiedrama fra 1994, hvor fire søstre og deres mor kæmper mod det omskiftelige liv i et borgerkrigsramt Amerika. Faren er taget i krig og kvinderne må klare sig selv i en verden, der hele tiden ændrer sig.

LÆS OGSÅ: De 12 absolut bedste film på Netflix, du kan se med det samme

4. Black Panther

Metascore: 88

Marvels superhelte-film fra 2017, Black Panther, er en kæmpe succes. Anmelderne var begejstrede, og filmen blev endda nomineret til en Oscar for bedste film.

I filmen oplever vi det totalt isolerede og teknologisk overlegne afrikanske land Wakanda, hvor kongen er omkommet i et terrorangreb. Prins T’Challa står til at overtage tronen, men det er både kræfter udefra og indefra, der bekæmper ham.

T’Challa har en overmenneskelig styrke og kæmper mod ondskab som superhelten Black Panther. Heldigvis ved vi allerede nu, at der kommer en 2’er – og instruktøren kunne ikke være bedre.

3. Pulp Fiction

Metascore: 94

Pulp Fiction er et gansta-drama som ingen andre af den mesterlige instruktør Tarantino. Filmen har både modtaget Guldpalmen i Cannes og en Oscar for bedste manuskript.

Filmen har stjerner som John Travolta, Bruce Willis og Samuel L. Jackson på rollelisten. De har hver deres historie, der bliver flettet ind i hinanden, og vi møder både lommetyve, fallerede boksere og store guns.

2. Carol

Metascore: 95

Et romantisk drama med Cate Blanchett (fra blandt andet Lord of the Rings) og Rooney Mara (fra The Girl with the Dragon Tattoo) i hovedrollerne.

Handlingen foregår i 1950’erne i New York, hvor den unge kvindelige ekspedient Therese forelsker sig hovedkulds i den rige forstadsfrue Carol. Carol har både mand og barn, men ender alligevel på et stormbrusende roadtrip med den unge Therese.

LÆS OGSÅ: Den ultimative liste: Årets 10 bedste film ifølge anmeldere fra hele verden

1. Roma

Metascore: 96

I 2018 landede den film, der indbragte Netflix sin første Oscar for en spillefilm. Instruktøren Alfonso Cuarón vandt selv en Oscar for instruktionen af den måbende smukke rumfilm Gravity i 2014.

Nu har han lavet sin mest personlige film til dato og ifølge mange anmeldere også sin bedste. Fotografisk er det et kunstværk af minder fra hans egen barndom i Mexico City. Filmen følger familiens tjenestepige Cleo, som oplever et horribelt traume. Hvis du giver den her sort-hvide film en chance, vil den stjæle dit hjerte.

LÆS OGSÅ: Hvilken film er verdens bedste? Oscar-akademiet udråber vinderen