Gør dig klar til spillet: Jumanji – The Next Level-trailer er her

Så er den første Jumanji: The Next Level-trailer ude.

Foto/ Sony

author
Mette Viktoria Pabst

Kan du huske brætspillet, der med et enkelt terningkast sendte skrigende aber og bissende elefanter ind i dagligstuen? Den første Jumanji-film fra 1995 var et hit, og opfølgeren i 2017 kaldet Jumanji: Welcome to the Jungle blev også taget overraskende godt imod af fans. Filmen blev den bedst indtjenende Sony-film i USA nogensinde. Nu er skaberne klar med en treer, og den første Jumanji: The Next Level-trailer er nu landet.

De mange stjerner fra Jumanji: Welcome to the Jungle er tilbage i den nye Jumanji-film. Og det er altså noget af et hold, Sony har skrabet sammen.

LÆS OGSÅ: De 5 mest creepy gyserfilm, du skal glæde dig til at se denne sommer

Dwayne Johnson (også kendt som The Rock) spiller over for blandt andet stand-up komiker Kevin Hart. Også skuespiller og musiker Jack Black, kendt fra School of Rock er med, og Karen Gillan fra Guardians of the Galaxy og Avengers: Endgame.

Hele holdet er tilbage i Jumanji: The Next Level. Men med et overraskende twist, der bliver afsløret i traileren.

Jumanji er tilbage

I Welcome to the Jungle blev brætspillet fra 90’erne opdateret til et magisk videospil, der suger spillerne ind i Jumanjis magiske verden.

I første Jumanji: The Next Level-trailer tager holdet atter tilbage til Jumanji. Men det sker ikke helt som forventet denne gang.

For spillet er i stykker, og det ender med at to intetanende ældre mænd, den ene bedstefar til spilleren Spencer, ved en fejl kommer med over i Jumanji.

LÆS OGSÅ: Øm reunion: Jack Black mødes med børne-trommeslager fra School of Rock 15 år senere

Det er forfatterne bag Welcome to the Jungle, der også har skrevet den nye Jumanji-film sammen med instruktør Jake Kasdan.

Den nye Jumanji-film har først premiere til december. Men indtil da kan du bliver underholdt af den ret sjove Jumanji: The Next Level-trailer herunder.

LÆS OGSÅ: 10 fejl i Disney-film, som du aldrig har spottet