Der kommer en ny ‘Den lille havfrue’-film: Nu er den perfekte Ursula fundet

Foto/ Disney

author
Freya Bjørnlund

Det kan ikke komme som en overraskelse, at Disney er i fuld gang med at genindspille alle de store tegnefilmklassikere med virkelige skuespillere. Den næste i rækken bliver Løvernes konge – og vi har set den episke trailer cirka 20 gange, siden den kom ud. Og der er mange flere Disney-remakes på vej. Se listen på hele 16 styks her. Én af dem, vi glæder os allermest til, at er en ny Ariel-film.

Rygterne har svirret om en ny Den lille havfrue-film med virkelige mennesker siden sidste år.

LÆS OGSÅ: Vi rangerer de 25 mest sexede Disney-figurer

Dengang gik der også et saftigt rygte om, at havheksen Ursula skulle spilles af en kvinde, som hverken ville få problemer med at naile Ursulas sang eller sexy moves.

Men nu kan Deadline fortælle, at Disney har startet forhandlinger med en anden skuespiller om skurkerollen.

Og det er virkelig ikke en dum idé, de har fået.

Hun kan synge

Melissa McCarthy forhandler angiveligt med Disney om at spille Ursula i levende live i en ny Ariel-film.

Melissa McCarthy er kendt for sine hysterisk grineren komedieroller i Bridesmaids og Spy, ligesom hun har leveret flere af de mest mindeværdige sketches i Saturday Night Live de senere år.

Men sidste år beviste hun med sin Oscar-nominerede hovedrolle i Can You Ever Forgive Me?, at hun bestemt også kan spille dramatiske roller.

Og for at det ikke skal være løgn, synger hun også ret godt – se hende croone med Barbra Streisand her:

LÆS OGSÅ: Quiz: Kan du huske, hvad alle de her Disney-karakterer hedder?

Den nye Ariel-film skal instrueres af Rob Marshall, som også står bag den roste Mary Poppins Returns fra sidste år.

Og ingen Den lille havfrue-film uden de catchy sange fra originalen (du har allerede Havet er skønt på hjernen, har du ikke?).

Men de gamle klassikere bliver også suppleret af nye sange fra den originale komponist Alan Menken og Lin-Manuel Miranda, som er mirakelmageren bag musical-hittet Hamilton og Disneys Vaiana.

Alt i alt en lovende cocktail. Den eneste, der ikke er tilfreds med Melissa McCarthy som Ursula er tilsyneladende sangeren, rapperen og tv-værten Lizzo, som prøver at kapre rollen i en auditionvideo på Twitter.

Nu kan vi pludselig huske, hvorfor Ursula fik en plads på vores liste over de mest sexede Disney-skurke nogensinde: