Hovedrollen til USA’s version af den danske “Rita”-serie er castet – og valget er for vildt

Foto/ HBO/AP/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

Rita er cirka for skolelærerfaget, hvad Dr. House er for lægestanden. Hun er typen, der knalder med rektor, ryger på lokummet og fortæller eleverne, at de er rocker-irriterende. Og ellers er hun en ret god skolelærer. Amerikanerne er faldet for den populære danske komedieserie Rita, og nu har kanalen Showtime bestilt helt ny Rita-serie til USA, skriver Deadline.

Arvtageren til Mille Dinesens hovedrolle er fundet. Og ærligt talt, vi kan ikke helt komme os over, hvor vild den her casting er.

Den amerikanske Rita skal spilles af Lena Headey. Også kendt som en vis Cersei Lannister i en vis fantasy-serie på HBO.

Hvis der er nogen, der kan gøre Mille Dinesens badassery efter, så er det den iskolde Game of Thrones-dronning.

LÆS OGSÅ: Genialt twist: Cerseis død blev forudset for mange år siden

Ser sig selv i rollen

Den danske Rita-serie havde premiere på TV2 i 2012, og den er skabt af Christian Torpe. Han får også lov til at lave det amerikanske pilotafsnit med Lena Headey.

“Vi havde en rigtig god kemi og så begge meget ens på rollen Rita. Hun kunne også se meget af sig selv i karakteren, for hun er selv enlig mor til to, har meget personlighed og tatoveringer. Jeg tror, at det betød meget for hende, siger Christian Torpe,” siger han til dr.dk.

LÆS OGSÅ: En Marilyn Monroe-film er på vej, og castingen af verdens smukkeste kvinde er perfekt

Christian Torpe markerede sig allerede i den amerikanske tv-industri, da han skabte serien The Mist baseret på Stephen Kings forlæg.

Vi krydser alt, hvad vi kan, for, at pilotafsnittet udvikler sig til en lang Rita-serie med Lena Headey i front.

Det er altid fornøjeligt, når danske serier ender over there. For nylig blev en dansk-svensk serie om en pornoskaber også solgt til USA.