Foto lækket online: Margot Robbies nye look i Harley Quinn-film

Foto/ Shutterstock

author
Freya Bjørnlund

Alle elskede Margot Robbie som superskurken og Jokerens kæreste Harley Quinn i Suicide Sqaud (det samme kunne man ikke sige om selve filmen). Så selvfølgelig skulle vi have en Harley Quinn-solofilm. Vi hørte allerede rygter om Birds of Prey i december 2017, og senere blev filmens absurd lange fulde titel offentliggjort. I april slap et par interessante billeder ud fra settet, som viser en skæbnesvanger scene, hvor Harley Quinn slår op med Jokeren – se dem her. Og nu bliver der lækket igen. Denne gang er det et foto af Margot Robbie i sit nye Harley Quinn-kostume, som har fundet vej til nettet. Det skriver Screen Rant.

Og ærlig talt, hun ser ekstra badass ud i det her kostume:

LÆS OGSÅ: Der kommer en Barbie film – selvfølgelig med hende her i titelrollen

Et hold af seje damer

Birds of Prey bliver en girl power-film. De fleste både foran og bag kameraet er kvinder.

Og så fortæller filmen historien om, at baddien Harley bryder ud af et voldeligt forhold med sin bindegale kæreste.

LÆS OGSÅ: Se det første smukke foto af Margot Robbie i hypet Tarantino-film

Så samler hun sin egen girl squad af kvindelige superhelte – Black Canary, Huntress og Renee Montoya – som skal hjælpe hende med at redde en lille pige fra en storkriminel skurk.

Star Wars og Moulin Rouge-stjernen Ewan McGregor dukker op i skurkerollen som Black Mask.

Det nye Harley Quinn-kostume har allerede noget ikonisk over sig. Vi kan ikke vente på at se Margot rocke det, når Birds of Prey får premiere den 6. februar 2020.