Make it rain: Der kommer en sæson 3 af The Rain på Netflix

Foto/ Netflix

author
Freya Bjørnlund

Hele verden elsker dansk sci-fi. Det må man konstatere efter to sæsoner af The Rain, Danmarks første Netflix-serie om en dødelig virus, som spreder sig gennem regn. The Rain er den mest succesfulde ikkeengelsksprogede serie, Netflix nogensinde har skabt. Ifølge streaming-tjenesten selv har 30 millioner seere klikket play. Så det kommer ikke som den største overraskelse i verden, at Netflix nu har bestilt The Rain sæson 3.

Den tredje sæson bliver dog også den sidste.

LÆS OGSÅ: 10 historiske fejl på film, kun de skarpeste kan spotte

“Vi føler os meget privilegerede over at kunne fortsætte vores gode samarbejde med Netflix på den tredje og sidste sæson,” siger seriens producer, Christian Potalivo, og manuskriptforfatter, Jannik Tai Mosholt, i en pressemeddelelse fra Netflix.

“Vi har altid set det som en historie over tre sæsoner og sigter efter at give karaktererne i showet en intens rejse i vores sidste sæson, samtidig med at vi vil give seerne den store finale, de fortjener, og som vi altid har villet fortælle.”

Skuespillere er blevet verdensstjerner

The Rain sæson 3 skal lande på Netflix i 2020, og den kommer til at bestå af seks afsnit.

Og alle de velkendte hoveder vender selvfølgelig tilbage.

LÆS OGSÅ: De 11 sjoveste fraklip, som fik os til at grine højere end filmen

Faktisk er de unge skuespillere gået hen og blevet ret så store kendisser, især uden for Danmarks grænser.

Alba August, der spiller hovedrollen som Simone, har fortalt om at blive spottet i Frankrig – og mens hun sad og tissede i Danmark.

Men Sonny Lindberg, der spiller gruppens forsigtige fyr Jean, har måske de allermest dedikerede fans – han fortæller om den allermest begejstrede fan her.

LÆS OGSÅ: 10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film