HBO-serie om teens chokerer med sexscener: Én scene viser 30 erigerede peniser

Der er en hel del Sexscener i Euphoria - HBO nye serie.

Foto/ HBO Nordic

author
Mette Viktoria Pabst

HBO chokerede verden med Game of Thrones og de mange grafiske sexscener og nøgenhed. Serien var fyldt med numser, bryster og sex – så meget, at vi har formået at lave en liste over de 10 absolut mest hotte sexscener i serien.

Nu er HBO klar igen med en ny serie, der skal få folk til at måbe. I den nye serie Euphoria er der nemlig ikke skruet ned for tempoet. Tværtimod. Der er så mange sexscener i Euphoria, at de første seere og anmeldere allerede er blevet helt chokerede.

“Der er forældre, der kommer til at flippe helt ud,” siger skaberen af Euphoria Sam Levinson til The Hollywood Reporter.

30 penisser i én scene

Den nye HBO-serie er instrueret af musikeren Drake, og så kan man måske allerede fornemme, at det ikke bliver børnevenligt.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

Serien handler om 17-årige Rue Bennet, der er misbruger og netop er kommet hjem fra afvænningsklinik. Hun har svært ved at holde sig clean, og alt bliver vendt på hovedet, da hun møder transpigen Jules.

Serien lægger ikke fingre imellem, når den rå og kolde verden i en teenage-misbrugers liv skal vises frem. Bare i første episode er der en detaljeret og fuldstændig forfærdelig voldtægtsscene, hvor 20-årige Jules bliver voldtaget af en 46-årige mand. Og scenen viser den 46-årige mands penis igen og igen.

LÆS OGSÅ: Voldtægtsscener bryder alle grænser: Folk udvandrer fra biografen

Og hvis en penis kan få dig op i det røde felt, så skal du ikke se videre. For der er selvfølgelige flere sexscener i Euphoria, der er mindst lige så grafiske. I afsnit to ser vi ikke mindre end 30 peniser. I én og samme scene.

Det er endda den pæne udgave af scenen. Scenen, som skaberen Sam Levinson havde forestillet sig som en hyldest til bade-scenen i filmen Carrie, var lige ved ikke at klare cuttet.

Penis-scenen endte dog med at komme med, fordi den blev trimmet ned til en kortere version. Den originale indeholdt “80 penisser eller mere,” fortæller Levinson.

Skuespiller sagde op

Det er ikke bare forældre, der kan føle, at scenerne er for grænseoverskridende. Ifølge The Hollywood Reporter ville en af skuespillerne, Brian “Astro” Bradley på 22 år, pludselig forlade showet.

Hans karakter skulle nemlig igennem en homoseksuel fase og eksperimentere med det andet køn. Og det blev åbenbart for meget for Brian Bradley.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 mest sexede Disney-skurke, der gjorde os forvirrede i barndommen

Helt ærligt, så giver Levinson dog ikke meget for dem, der er chokerede over serien.

“Det kan godt være, det virker grænsesøgende, og det er idéen om at bringe det her på tv måske også, men nogen har altså gennemlevet det,” siger han til The Hollywood Reporter.

Hvis du er klar på de mange sexscener i Euphoria, så er serien tilgængelig på HBO Nordic. Du kan også streame de her andre 11 fede serier, der er spækket med sex – vi dømmer ikke.