5 fede (og gratis) film og serier på DR, som du ikke skal gå glip af lige nu

Foto/ STV

author
Freya Bjørnlund

Nogle gange glemmer man det. Men mens man betaler en mindre formue for at få sit binge-fix, så ligger der timevis af fede serier og film ganske gratis på DR’s hjemmeside.

Og lige nu har DR virkelig guld liggende. Især når det gælder fængende og rørende historier fra virkeligheden.

Vi har samlet 5 varme tips til film og serier på DR lige nu, som du ikke bør snyde dig selv for. Klik dig igennem galleriet og se dem alle.

LÆS OGSÅ: Her er de 8 bedste DR serier og programmer, du kan se med det samme

1. Forført af en falsk profil

DR har fået nys om den måske mest effektive catfish i lille Danmark. En mystisk mand på nettet med solbrun sixpack, som hedder Jonas Ceer. Men som ikke findes i virkeligheden.

LÆS OGSÅ: Vi har spurgt tre sugardaddies hvad de synes om DR’s sugarbabe-program

Alligevel er det lykkedes ham at forføre mindst 17 unge kvinder over nettet. Og nu har en af dem, 26-årige Pernille, besluttet sig for at opsnuse og afsløre ham. DR hjælper til med detektivarbejdet i en dokumentarserie, der forsøger at opklare en helt ny type slyngelstreg, hvor den skyldige stjæler ofrets tillid og kærlighed. Læs vores anbefaling af Forført af en falsk profil her.

Forført af en falsk profil kan ses på dr.dk.

Forført af en falsk profil-anmeldelse
Foto: DR

2. Catfish

Og her er så filmen, som kan tage æren for ordet “catfish”, som i 2014 blev optaget i den engelske Merriam-Webster ordbog.

Den populære dokumentarfilm fra 2007 følger den unge og forelskede fotograf Nev Schulman, som har fundet sig en ny kæreste. Hun hedder Abby, og hun er både sød, skøn og har en dejlig familie.

LÆS OGSÅ: Blev kaldt ‘neger’ og ‘luder’ som børn: Nu har de deres egen serie på DR3

Men Nev har aldrig mødt hende – kun over nettet. Så sammen med filmens to instruktører sætter han sig for at finde hende.

Det går selvfølgelig ikke, som Nev havde forestillet sig.

Catfish kan ses på dr.dk.

3. Eagles

Eagles er en svensk ungdomsserie skåret efter SKAM-skabelonen. Og selvom vi efterhånden har set en del af den slags, så lader man sig charmere af gymnasieeleverne i den lille svenske flække i Småland.

Provinsharmonien bliver rystet en smule, da de to søskende Felicia og Elias kommer til byen. Deres far er berømt ishockeyspiller, og de er vokset op med noget større armbevægelser i USA.

LÆS OGSÅ: DR3-serien Jomfruernes klub er så overraskende, at man skammer sig

Elias er et lysende ishockey-talent, som kæmper for at leve op til sin far. Felicia er feministisk influencer og måske lidt for smart til, hvad Småland kan tolerere.

Sammen skal de prøve finde sig til rette i det svenske lilleputsamfund, hvor der hurtigt opstår kliker og drama.

Eagles kan ses på dr.dk.

4. Den satans familie

De er store mænd med store tattoos og endnu større ambitioner. Det danske dødsmetalband BAEST drømmer om at kunne leve af musikken, og sammen har de dannet en lille djævelsk band-familie.

Nogle gange støder den ene familie sammen med den anden i DR-dokumentarserien om de uimodståelige guttermænd. For eksempel, når man skal på 18 dages Europa-tour, og man skal efterlade sine børn, jobs og gravide kærester derhjemme. Og når man ikke helt ved, om man kan komme hjem uden at tabe penge på touren.

LÆS OGSÅ: Journalisten, der fik vurderet sine kønslæber på tv: Jeg blev nødt til at bruge mig selv

Du bliver simpelthen glad i låget af at bruge tid sammen med de her hårde drenge, som er bjørnebløde på bunden.

Den satans familie kan ses på dr.dk.

Foto: Frederik Lauridsen/DR

5. Plastikdronningen siger farvel

Mens flere og flere danskere går til plastikkirurg, så går realitystjernen Stephanie Star i den modsatte retning. Hun har været kendt for sit helt eget look med pumpede silikonebryster, tyk makeup og botox og fillers i ansigtet.

Nu skal det være slut. I DR-dokumentarserien vil hun gerne smide et lag plastik og finde frem til en mere naturlig udgave af sig selv. Først skal hun af med silikonebrysterne.

Måske er det sådan, vi kommer til at forskønne os i fremtiden – ved at trække plastik fra?

Plastikdronningen siger farvel kan ses på dr.dk.

Foto: DR