Danske Daniel blev taget til fange af Islamisk Stat: Nu er traileren til filmen her

Nu er den første trailer til ser du månen, Daniel, blevet offentliggjort. Se den her.

Foto/ Nordisk Film

author
Mette Viktoria Pabst

Den danske freelance-fotograf Daniel Rye sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien i 398 dage. Daniel fortalte om oplevelsen i DR-journalisten Puk Damsgaards bestseller-roman Ser du månen, Daniel. Historien bliver nu filmatiseret, og nu er den første trailer til Ser du månen, Daniel offentliggjort.

I traileren ser man, hvordan den 24-årige Daniel Rye, spillet af Esben Smed fra blandt andet Bedrag, bliver fanget af IS.

Traileren indeholder også flere voldsomme scener, hvor vi ser Daniel kæmpe for sit liv i fangenskab, og hvordan hans familie derhjemme gør alt, hvad de kan, for at rejse penge til gidseltagerne, så de kan få ham hjem.

Gidsel i 13 måneder

Daniel Rye blev fanget af Islamisk Stat tilbage i 2013, da han var på arbejde som freelance-fotograf i Syrien. Han sad fanget i et Islamisk Stat-fængsel i den syriske by Raqqa sammen med 24 andre vestlige gidsler.

LÆS OGSÅ: Nu er den første trailer her: Dansk Valhalla-film ligner et fantasy-brag af de store

En af de gidsler, han sad sammen med, var den amerikanske journalist James Foley, der blev halshugget for rullende kameraer af Islamisk Stat.

Puk Damsgaards bog blev en besteller, da den kom ud i 2015. Sidste år blev det offentliggjort, at Daniel Ryes oplevelser også ville blive til en spillefilm.

Og nu har vi altså fået den første barske trailer til Ser du månen, Daniel. Ud over Esben Smed, spiller også Sofie Torp og Anders W. Berthelsen med i filmen.

Ser du månen, Daniel får premiere den 29. august.

LÆS OGSÅ: YES! Anders Matthesen er tilbage i ny film: Se ham som magtsyg korleder i trailer