Netflix afslører den mest sete serie lige nu – og det havde vi ikke lige regnet med

Foto/ Matt Rourke/AP/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

Netflix’ mund plejer at være lukket med syv segl, når det kommer til seertal. Men streaming-tjenesten er begyndt at gøre undtagelser. For nylig smed den britiske udgave af Netflix en top 10 over de mest sete serier i England – og der er virkelig meget godt imellem. Nu har Netflix afsløret det største serie-hit lige nu i USA. De amerikanske seere kan ikke holde op med at se When They See Us.

Ikke den mest omtalte titel på Netflix lige nu – så hvad er When They See Us?

LÆS OGSÅ: Her er 8 nyere Netflix-komedieserier, du ikke skal snyde dig selv for

Det er en ny dramaserie baseret på en virkelig, men helt ufattelig historie om fem mindreårige drenge, som i 1989 blev anklaget for en grusom voldtægt. De erklærede sig skyldige. Problemet var, at de ikke havde gjort det.

Det er svært at se When They See Us uden at måbe over, hvad de her unge fyre har været igennem i deres kamp for frihed og retfærdighed.

Og ifølge Netflix har amerikanerne dårligt holdt pause fra at se When They See Us, siden serien kom ud den 31. maj.

Serien har været den mest sete i USA hver dag siden premieren, skriver Netflix på Twitter.

Anmelderne er rørende enige

Med Netflix er det dog aldrig til at vide, præcis hvad seertallene dækker over – og ingen udefrakommende har adgang til at tjekke dem efter.

Men hvis When They See Us faktisk er amerikanernes nye yndlingsserie, så er Netflix-folket rørende enige med anmelderne. Lige nu har miniserien en imponerende gennemsnitlig score på 87 procent på anmeldersitet Metacritic.

Serien “gjorde ondt helt inde i min kerne. Hvis du ser den, er jeg sikker på, at den vil gøre det samme ved dig,” skriver Paste Magazine.

LÆS OGSÅ: 10 historiske film på Netflix, hvor virkeligheden virkelig overgår fantasien

Netflix er ret godt kørende lige nu.

Fans kunne dårligt tro deres egne øjne, da den seneste Netflix-trailer ramte internettet til en fantasy-serie, der ligner noget fra Avatar – bare uden computereffekter.

Og så er der Netflix’ seneste idé, der enten er rablende gal eller genial – en serie baseret på Magic The Gathering-kortspillet – læs mere om den her.