Hjernen bag Saw og Insidious laver ny version af ikonisk gyser

Elisabeth Moss i gyseren Us.

Foto/ UIP

author
Freya Bjørnlund

2019 har allerede været det rene slaraffenland for gyser-snuder, og festen fortsætter året ud – se bare alt det uhygge, vi kan se frem til. Heldigvis ser det ud, som om 2020 også bliver et forrygende gyserår. Og et af højdepunkterne kan meget vel blive den hypede The Invisible Man-premiere.

The Invisible Man er en gyserfilm helt tilbage fra 1933, som er baseret på H.G. Wells horror-historie fra 1897.

Nu skal den gamle gyserklassiker støves af igen, skriver Digital Spy. Og ikke af hvem som helst.

Den nye The Invisible Man-film skal skrives og instrueres af Leigh Whannell, som også har skrevet to af de største horror-succeser i nyere tid, Saw og Insidious.

LÆS OGSÅ: Så er der nyt om Haunting of Hill House-skabers toer til verdens bedste gyserfilm

En beskrivelse af historien lyder sådan her:

“Filmen følger Cecilia, som hører om sin voldelige ekskærestes selvmord. Hun begynder at genopbygge sit liv til det bedre, men der bliver stillet spørgsmål til hendes virkelighedssans, da hun begynder at mistænke sin afdøde elsker for faktisk ikke at være død.”

Det kan næsten kun blive iskoldt. Især, når man regner produktionsselskabet og stjernen med.

Hårrejsende hovedrolle

Filmselskabet Universal sad på rettighederne til The Invisible Man og flere klassiske filmmonstre som Frankenstein, Dracula, The Mummy og Wolfman.

Planen var at starte et helt nyt monster-franchise. Men den plan døde med Tom Cruise-floppet The Mummy fra 2017.

Derefter overgik nogle af rettighederne til de gamle filmmonstre til Blumhouse – det hippe produktionsselskab, som står bag flere af de seneste års største gyser-succeser på smalle budgetter, som Halloween, Paranormal ActivitySinister og Jordan Peeles lovpriste Oscar-vinder Get Out.

Og så en kommende gyser med vores egen Pilou Asbæk i en skurkerolle, der lyder ret så forstyrret.

Nu skal Blumhouse stå for et mere eksperimenterende remake af The Invisible Man.

Og han har fundet den helt perfekte hovedrolle.

LÆS OGSÅ: Optagelserne til gyseren The Conjuring 3 er nu i gang – se første billede fra settet

Elisabeth Moss brød igennem som ambitiøs reklamekvinde i Mad Men, og lige nu er hun verdenskendt som hovedrollen i sci-fi-dystopien The Handmaid’s Tale.

Men det er hendes seneste rolle i Jordan Peele-gyseren Us, der virkelig beviser, hvor hårrejsende hun kan være foran et kamera – se selv traileren her.

The Invisible Man-premiere er planlagt til den 13. marts 2020, men vi ved endnu ikke, hvornår filmen kommer til Danmark.

Indtil da kan du teste dine gyser-nerver med vores liste over de 13 bedste forskrækkelses-scener nogensinde – hvis du tør.