Ny Frozen 2-trailer er ude: Elsas kræfter er vildere end nogensinde

Foto/ Disney

author
Freya Bjørnlund

“Elsa, fortiden er ikke, som den ser ud – du må finde sandheden,” siger en af de rullende trolde i en ny Frozen 2-trailer.

Og det ser ud, som om Elsa og søster Annas rejse mod sandheden bliver usædvanlig action-packed af en Disney-film at være.

LÆS OGSÅ: Quiz: Kan du huske, hvad alle de her Disney-karakterer hedder?

Disney har netop sluppet en ny Frozen 2-trailer. Og her ser det ud, som om Elsa må tage kampen op med en sten-kæmpe og et brølende hav – faktisk ser det ud, som om hun er tæt på at drukne.

Familiehemmeligheder

Da den første trailer til Frozen 2 kom ud i februar, gik der ikke længe, før internettet havde finkæmmet den for hints og ledetråde til handlingen – dem var der ikke så få af – se dem alle her.

Siden begyndte anonyme kilder at hviske om historien i opfølgeren til den rekordpopulære Disney-musical. Og rygterne stemmer overens med bemærkningen om, at Elsa må grave i sin fortid – det lyder, som om der ligger et par familiehemmeligheder begravet i den royale familie.

LÆS OGSÅ: De sandfærdige historier bag de her Disney-film vil fucke med dine barndomsminder

I den nye Frozen 2-trailer bliver det afsløret, at Elsa må rejse mod nord for at lære sine kræfter bedre at kende. Og måske bruge dem til at afværge en katastrofe.

Der er virkelig lagt op til en episk Frozen 2-premiere den 25. december. Og så er der endda endnu flere hypede Disney-film i vente i år – hvad har vi gjort for at fortjene det? Vi klager i hvert fald ikke.