Voldtægtsscener bryder alle grænser: Folk udvandrer fra biografen

Foto/ IFC Films

author
Freya Bjørnlund

Tre usædvanligt grafiske voldtægtsscener på 20 minutter. Det var over grænsen for flere biografgængere, som skred fra premieren på den australske hævn-thriller The Nightingale på Sydney Film Festival.

“Hun er allerede blevet voldtaget, vi behøver ikke at se det igen!” råbte en biografgæst ifølge News.com.au.

LÆS OGSÅ: Manden bag verdens måske mest kontroversielle voldtægtsscene er død

The Nightingale foregår i 1800-tallets Australien, og den følger irske Clare på 21 år, som vil have hævn over den britiske officer og hans soldater, som har overfaldet og ødelagt hendes familie på grusomste vis. På sin vej mod hævnen rejser hun gennem den tasmanske bush med en guide fra den oprindelige befolkning.

Og på Clares rejse holder filmen ikke igen med forstyrrende voldsscener.

Det har fået flere anmeldere til at kritisere The Nightingale for at “vakuum-pakke en non stop leverance af voldtægter, død og bank,” som New York Post skriver.

Filmsitet The Film Era mener, at publikum formentlig fanger pointen ret hurtigt – så hvorfor fortsætte med alle de grusomme scener?

“Hvis vi ikke kendte til de historiske grusomheder begået af britiske soldater på tværs af kolonierne allerede, så gør vi det i hvert fald efter den fjerde voldtægtsscene. Hvad så med den femte og sjette?”

Instruktøren er – næsten – enig

The Nightingale er instrueret af instruktøren Jennifer Kent, der også står bag horror-successen The Babadook. Og hvordan har hun det med, at folk udvandrer fra biografen til hendes film?

Hun “forstår det totalt,” siger hun i et interview umiddelbart efter premieren på Sydney Film Festival, skriver Indiewire.

Faktisk har hun det på samme måde. I interviewet fortæller hun, at scenerne var “hjerteskærende” at optage, og at hun græd sig igennem hele skabelsesprocessen, også i klipperummet.

LÆS OGSÅ: Den ene voldtægtsscene, som skuespiller nægtede at lave i kendt serie

Men hun følte, at hun skulle holde sig til historiske fakta om, hvad kolonimagten udsatte den oprindelige befolkning i Australien for.

“Både Aisling Franciosi (filmens hovedrolleskuespiller, red.) og jeg er blevet personligt kontaktet af mere end et par ofre for seksuel vold efter forestillinger, som er taknemmelige for filmens ærlighed, og som har fundet trøst i dens temaer”.

Sidste år vakte en dansk film lignende reaktioner på prestigefulde udenlandske filmfestivaler. Også her var der en voldtægtsscene, som skabte stærkt ubehag på biografrækkerne – en scene, som instruktøren også måtte forsvare bagefter.