Første foto fra hypet Loki-serie er ude – og det afslører en hel del om handlingen

Foto/ Marvel/Disney

author
Freya Bjørnlund

Fangirls kunne dårligt håndtere situationen, da det i september stod klart, at den største bad boy i Marvels uendelige superunivers, Loki, fik sin helt egen serie – selvfølgelig med darlingen Tom Hiddleston i hovedrollen. Tripper du også for at se Loki-serien? Desværre bliver du nødt til at vente lidt endnu.

For at se Loki-serien skal man nemlig investere i den helt ny streaming-tjeneste, som hedder Disney+, og vi tæller stadig ned til lanceringen – især efter, vi har set, hvor mange hypede film og serier, vi kan se frem til.

LÆS OGSÅ: Se alle Disney-film på én streamingtjeneste: Millioner vil måske skifte Netflix ud

Nu har vi endelig fået det første foto fra den kommende Loke-serien. Og selvom det faktisk er et foto fra en Disney konference, hvor Marvel-mastermind Kevin Feige står i forgrunden, afslører fotoet faktisk en del om den nye serie.

Loki som tidsrejsende

Vi har tidligere hørt rygter om, at den nye Loki-serie vil følge antihelten fra Asgård på tidsrejse.

Meget er muligt i Marvel-universet, og i Avengers: Endgame opfandt Iron Man som bekendt også tidsrejsen.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

Ifølge kilder, som har talt med The Hollywood Reporter, springer Loki ud som tidsrejsende i den nye serie:

“Kilder siger, at serien vil følge Loki, når fupmageren og formskifteren dukker op gennem menneskets historie som en usandsynlig påvirkning af historiske begivenheder.”

LÆS OGSÅ:Alle de 16 Disney-film, som skal genindspilles med virkelige mennesker

Nu ser det ud til, at det første foto fra Loki-serien bekræfter rygterne.

På billedet ser man nemlig Loki foran en biograf, som reklamerer med premierefilmen Jaws – Steven Spielberg haj-klassiker, som blev verdens største filmhit i 1975. Resten af billedet lugter også af 70’erne, fra bilen til moden.

Vi skal se Loki-serie, så snart Disney+ går i luften i Europa. Og nå ja, så får endnu en Marvel-figur også sin velfortjente solo-serie.