Hypet gyserinstruktør i chok: Ny gyser har de mest rædselsvækkende billeder, han nogensinde har set

Foto/ Nordisk film

author
Mette Viktoria Pabst

De seneste år er vi blevet beriget med utallige horrible og fuldstændig overvældende gyserfilm. Og det ser ud til, at vi har mere godt i vente. Den kommende gyserfilm Midsommar, der har premiere 11. juli, har netop fået ros af en af tidens mest hypede gyserinstruktører.

Det er gyserinstruktør Jordan Peele, der nu roser den kommende gyser til skyerne. I 2017 stod han for den nærmest ikoniske Get Out, og i år er han aktuel med gyseren Us, der har fået anmelderne til at dåne af begejstring – og frygt.

Man tænker, at der skal en del til skræmme livet af Jordan Peele. Men det har den kommende gyserfilm Midsommar altså formået.

LÆS OGSÅ: Ny Netflix-gyser får folk til at brække sig: Fans og anmeldere er mindblown

I et interview fortæller Jordan Peele, at han aldrig har set noget lignende.

“… da filmen sluttede, tog jeg mig selv i at tænke på slutningen, sådan ‘Fuck, mand’. Det var nogle af de mest rædselsvækkende og foruroligende billeder, jeg nogensinde har set i en film,” lyder det fra mesterinstruktøren i et interview med Entertainment Weekly.

En forstyrret kult

Selvom vi elsker gyserfilm, så er der alligevel en grænse for, hvor meget man kan holde til uden at krybe i fosterstilling. Og det lyder til, at den nye Midsommar kommer til at være en af de gyserfilm, der giver ar på sjælen.

Midsommar foregår i vores naboland Sverige på en festival, hvor folk danser rundt med blomster i håret, går med bare fødder og slikker sol i græsset.

LÆS OGSÅ: “Julemanden” suger sjælen ud af børn i forstyrrende ny gyserserie-trailer

Her skal et ungt par fejre midsommerfest. Men i traileren går det hele hurtigt fra at være hyggeligt til at være virkelig forstyrret. Og snart er parret en del af noget, der ligner en bizar kult med blod, vold og vansirede mennesker.

Ari Aster står bag den uhyggeligste film fra 2018, Hereditary. Og når vi siger uhyggeligste, så mener vi det faktisk. Det blev videnskabeligt bevist, præcis hvor skræmmende den er.

Og nu kan vi ifølge gyserinstruktør Jordan Peele nok forvente os galopperende hjerterytme igen.

Midsommar har premiere den 11. juli, og du kan se den nyeste trailer her. Heldigvis er der nok at glæde sig til også efter Midsommarse bare vores liste over alle de bedste gyserfilm i 2019.