Så I det? Pludselig var der ægte Handmaids på gaden

Foto/ HBO Nordic

author
Rune Melchior Sjørvad, Ekstra Bladet

Enhver, der har set den uhyggeligt skræmmende tv-serie ‘The Handmaid’s Tale’, vil instinktivt kunne afkode de tildækkede kvinder med skyklapperne og de ikoniske røde dragter som de underkuede fødemaskiner, der med skuespiller Elisabeth Moss i front må gå så grueligt meget igennem i den fiktive fremtids-version af USA.

Men har man ikke set serien, vil man givetvis undre sig over synet af de stumme kvinder, der i dag vandrer rundt på Strøget i samlet flok, mens de kigger ned i jorden og undgår øjenkontakt med forbipasserende.

LÆS OGSÅ: The Handmaid’s Tale sæson 3 er ude – og June tager røven på anmelderne

Forklaring på det sælsomme optog er, at streamingtjenesten HBO forsøger at gøre opmærksom på, at tredje sæson af serien har premiere torsdag denne uge.

HBO Nordic har meldt ud, at de på premieredagen serverer tre ud af de i alt 13 nye episoder. Herefter vil en ny vil blive tilgængelig hver torsdag.

LÆS OGSÅ: The Handmaid’s Tale sæson 3-trailer er her: Offred går i seng med ærkefjenden

Serien, hvis første sæson havde premiere i 2016, er baseret på den canadiske forfatter Margaret Atwoods succesfulde roman ‘The Handmaid’s Tale’ (‘Tjenerindens fortælling’), der beskriver, hvordan magten i USA på kort tid overtages af religiøse fanatikere, der omdanner landet til et diktatur, hvor et stort antal kvinder er reduceret til tjenestefolk og fødemaskiner.

Foto: HBO Nordic
Foto: HBO Nordic
Foto: HBO Nordic
Foto: HBO Nordic
Foto: HBO Nordic
Foto: HBO Nordic
Foto: HBO Nordic
Foto: HBO Nordic
Foto: HBO Nordic