Episk bilræs-trailer: Christian Bale og Matt Damon spiller mændene, der slog Ferrari

Foto/ 20th Century Fox

author
Freya Bjørnlund

Hvis man har bare en milliliter benzin i blodet, ser det ikke ud til, at man skal gå glip af den hypede Ford v. Ferrari-premiere den 15. november. Den nye trailer speeder op til en racerfilm af de allerfedeste, hvor historien og karaktererne er lige så inspirerende som bilerne.

Ford v. Ferrari genfortæller den virkelige historie om et team af amerikanske ingeniører, som i 1966 blev hyret af Henry Ford himself til at fremstille en ny bil, som kunne slå Ferraris altdominerende racerbil til det 24 timer lange Le Mans-ræs.

LÆS OGSÅ: Actionstjerne ude af kontrol: Sniffede for 10.000 dollar coke om ugen

Og nå ja, de fik 90 dage til opgaven.

I spidsen af det visionære hold står ingeniøren Carroll Shelby, spillet af Matt Damon. Og han arbejder tæt sammen med racerkøreren, der skal lægge krop til det ekstreme eksperiment, Ken Miles, som spilles af Christian Bale.

LÆS OGSÅ: En actionstjerne er født: Mads Mikkelsen er verdens drabeligste lejemorder

Instruktøren er den kompetente herre James Mangold, der blandt andet står bag Johnny Cash-biografifilmen Walk the Line og det tårevædede farvel til Wolverine, Logan.

Cool-faktoren er oppe i højeste gear i den her trailer. Og mon ikke de to Oscarvindere Bale og Damon forsøger at køre sig i stilling til en statuette mere til samlingen?

Vi ses til Ford v. Ferrari-premiere den 15. november. Mens vi venter, så tjek vores liste over de 10 biograffilm, vi glæder os allermest til i år.