Creepy scene bliver ved og ved i ny Annabelle 3 trailer – tør du se den?

Foto/ Warner Brothers

author
Freya Bjørnlund

Vi kender allerede den stirrende porcelænsdukke Annabelle alt for godt. Så vi burde have lært det nu. Når en ung kvinde hører mærkelige lyde – måske endda en stemme – om aftenen, og når lyset går, og når hendes lommelygte pludselig holder op med at virke – så ender det næppe godt. Alligevel er chokfaktoren ikke til at spøge med i den nye Annabelle 3: Annabelle Comes Home-trailer. Efter den her skal vi lige genoverveje, om vi kan tåle at tage til Annabelle 3-premiere den 27. juni.

LÆS OGSÅ: De 10 mest populære gyserserier i verden: Spritny går ind som nummer 1

Konger af jump scares

Annabelle-filmene er en del af The Conjuring-gyseruniverset, som har vokseværk i disse år. Faktisk ved vi allerede en hel del om, hvad The Conjuring 3 kommer til at handle om.

I den nye Annabelle 3-trailer får vi et gensyn med to kendte ansigter fra The Conjuring-filmene, nemlig dæmonuddriverne Ed og Lorraine Warren.

LÆS OGSÅ: Reklame for gyserfilm chokerer seere – nu er den blevet forbudt

De har låst den besatte porcelænsdukke inde bag lås og slå, så den ikke kan lave flere ulykker. Tror de. Desværre tilkalder Annabelle flere onde ånder i rummet, som går efter et nyt offer – Lorraine og Eds 10-årige datter Judy.

I dette 30 sekunder lange klip fra scenen rører Annabelle på sig igen – og vi bliver lige mindet om, hvorfor The Conjuring-filmene er ukronede konger af jump scares.

Indtil du skal tisse i bukserne til Annabelle 3-premiere den 27. juni, så tjek den lange liste af hypede gyserfilm, som har premiere i år.