Se øjeblikket, hvor Maisie Williams hører om Aryas scene med The Night King

Foto/ HBO

author
Freya Bjørnlund

Den sidste sæson af Game of Thrones bød på et par store overraskelser. For eksempel at Bran Stark endte som chefen for det hele – selvom vi måske burde have fanget et par hints gennem serien. Men det største chokøjeblik kom i afsnit 3, da Arya dræber The Night King på så overlegen facon, at internettet straks følte trang til at prøve “The Arya Challenge”. 

Game of Thrones-skuespillernes reaktion på scenen var ret meget som vores.

Da Arya dræber The Night King

Den nye dokumentar Game of Thrones: The Last Watch går bag om optagelserne til sidste sæson af verdens største serie. Også det øjeblik, da hele castet for første gang læser scenen, hvor Arya dræber The Night King.

LÆS OGSÅ: 10 skjulte detaljer fra Game of Thrones-finalen, som du nok missede

Og vi elsker skuespillernes reaktioner i det her klip fra dokumentaren – ikke mindst Maisie Williams’.

Hvis vi havde knivmyrdet The Night King, ville vi også slå et par gange med håret:

Hvis Maisie Williams kunne bestemme, havde slutningen på Aryas historie set noget anderledes ud, har hun udtalt.

Men det ser ud, som om hun er pænt tilfreds med den her scene.

LÆS OGSÅ: Ingen spottede ham: Dansk stjernearkitekt Bjarke Ingels dukkede op i Game of Thrones finalesæson

Du må heller ikke snyde dig selv for et andet klip fra dokumentaren, som er gået viralt. Her fanger kameraet det øjeblik, hvor det går op for Kit Harington, at Jon Snow slår sin elskede Daenerys ihjel – og det er svært at håndtere alle de feels.

Game of Thrones: The Last Watch kan ses på HBO Nordic.