Ikke fan af GoT-finalen? Slutningen i bøgerne bliver nok lidt anderledes

Foto/ HBO

author
Freya Bjørnlund

Det kan dårligt komme bag på nogen, men vi spoiler slutningen på Game of Thrones-serien!

Åh, den Game of Thrones-slutning. Alle har en holdning til den. Måske blev du mindblown over, at Bran the Broken endte som direktøren for det hele – selvom der faktisk var en del tegn gennem serien. Måske blev du bare rigtig, rigtig skuffet. Det gjorde de 1,5 millioner fans, som forlanger en ommer-sæson i den her underskriftindsamling. Uanset, hvordan du har det med seriens slutning, så er det ikke sikkert, at George R.R. Martins allersidste Game of Thrones-bog ender på helt samme måde.

Sådan lyder der i hvert fald på George R.R. Martins seneste blogindlæg.

Kommer der en ny Game of Thrones-bog?

George R.R. Martin har skrevet fem bøger i sin fantasy-serie A Song of Ice and Fire. Og han har for længst lovet, at der kommer to mere, som skal hedde Winds of Winter og A Dream of Spring.

De sidste to bøger har været længe undervejs – så længe, at fans er begyndt at tvivle på, om de nogensinde kommer. Og så længe, at HBO-serien overhalede bogforlægget og måtte digte sin egen fortsættelse. Dog med George R.R. Martin med på råd som konsulent.

Og hele vejen har vi fået at vide, at serien fulgte George R.R. Martins planer om slutningen tæt.

Men måske ikke helt så tæt, som vi troede.

LÆS OGSÅ: Ja, der kommer Game of Thrones-spinoffs – men ikke den, fans håbede på

I sit blogindlæg lover George R.R Martin først og fremmest, at den næste Game of Thrones-bog kommer – også den syvende og sidste:

The Winds of Winter er meget forsinket, jeg ved det, jeg ved det, men den bliver færdig. Jeg vil ikke sige hvornår, for jeg har prøvet det før, kun for at skuffe jer og spænde ben for mig selv.”

Og så rejser han det spørgsmål, som fans går rundt og stiller hinanden:

“Hvordan vil det hele slutte? Hører jeg folk spørge. Samme slutning som serien? Anderledes?”

“Tja … ja. Og nej. Og ja. Og nej. Og ja. Og nej. Og ja,” svarer han kryptisk sig selv.

Flere karakterer

Uden at afsløre noget antyder George R.R. Martin, at de næste Game of Thrones-bøger ikke kommer til at følge serien slavisk – det kan slet ikke lade sig gøre:

“Jeg arbejder i et helt andet medium end David og Dan (serieskaberne, red.) glem ikke det. De havde seks timer til den sidste sæson. Jeg forventer, at mine to bøger vil fylde 3.000 manuskriptsider, før jeg er færdig.”

LÆS OGSÅ: Tog GoT-finalen livet af endnu en hovedperson – uden vi opdagede det?

Der er altså langt mere stof i den næste Game of Thrones-bog, end i serien. Ikke mindst er der langt flere karakterer, som alle bogfans vil vide.

“Der er karakterer, som aldrig har fundet vej til skærmen overhovedet, og andre, som døde i serien, men stadig lever i bøgerne … så om ikke andet vil læserne høre, hvad der skete med Jeyne Poole, Lady Stoneheart, Penny og hendes gris, Skahaz Shavepate, Arianne Martell, Darkstar, Victarion Greyjoy, Ser Garlan the Gallant og Aegon VI.”

LÆS OGSÅ: Nu gider Game of Thrones-stjerne ikke mere pis fra fans: Det er respektløst!

Med så mange flere sider og karakterer kan bog-slutningen ikke undgå at ændre sig en smule – formentlig får vi en del flere mellemregninger med. Og mere tid til karakterudvikling er en af de ting, som fans har efterspurgt allermest i seriens afslutningssæson.

Det lyder slet ikke tosset, George. Hvornår kommer den næste Game of Thrones-bog så?

Men vi venter, kan du lige tjekke, om du spottede alle de her 10 referencer og symboler i seriens allersidste afsnit.