Forfatter afslører: Én Game of Thrones-karakter skulle faktisk have overlevet

Ser Jorah Mormonts død var slet ikke planlagt fra starten af.

Foto/ HBO Nordic

author
Mette Viktoria Pabst

Artiklen spoiler fra Game of Thrones-finalen – så er du advaret.

Den måske mest hypede serie nogensinde er slut. Med en finale, der kom som en overraskelse for mange, og som også skabte en del skuffelse og vrede blandt nogle fans. Så mange fans var skuffede over slutningen, at der er blevet startet en underskriftsindsamling for at få lavet en ny sæson 8. En indsamling, som en af Game of Thrones-skuespillerne er seriøst sur over.

Om man kunne lide den eller ej, så må man give Game of Thrones-finalesæsonen én ting: Den var ikke bleg for at slå en hel del af vores yndlingskarakterer ihjel. Vi måtte både se Cersei, Jamie og selvfølgelig Daenerys lade livet.

Men én af de karakter, vi mistede, skulle slet ikke have været død. Det afslører forfatterne bag serien nu til Entertainment Weekly.

Skulle være endt ved Muren

Og nej, det var ikke Daenerys, der skulle have overlevet. Hendes galskab og død har været på tale længe – se bare den her teori.

LÆS OGSÅ: 10 skjulte detaljer fra Game of Thrones-finalen, som du nok missede

Det var derimod Dragemoderens tro væbner, ven og håbløse romantiker Ser Jorah Mormonts død, der ikke var planlagt fra starten.

“I lang tid ville vi gerne have Ser Jorah til at være ved Muren til slut,” fortæller forfatter Dave Hill til Entertainment Weekly.

“De tre, der går igennem tunnellen ved Muren til sidst, skulle være Jon, Jorah og Tormund. Men så meget logik skulle ignoreres for at få Jorah op til Muren og forlade Danys side lige før … der er ingen måde at gøre det nemt på. Og Jorah skulle have den noble død, han ønskede, hvor han forsvarede den kvinde, han elsker.”

Døde i lykkelig uvidenhed

Da Dany gik fuld Mad Queen i afsnit 6, var der mange fans, som trods alt var glade for, at Jorah ikke skulle opleve sin elskede dronning gå bersærk. Det have været interessant at se, om han havde vendt Dany ryggen, hvis han stadig havde været i live.

Omvendt betød Ser Jorah Mormonts død i afsnit 3, at han kunne dø uden moralske kvababbelser.

LÆS OGSÅ: Tog GoT-finalen livet af endnu en hovedperson – uden vi opdagede det?

Skuespilleren Ian Glen, der spiller Ser Jorah, mener, at Jorahs død var det bedste for ham.

“Der er en sødhed i det, for Jorah vil aldrig vide, hvad hun (Daenerys, red.) gjorde. Det er formentlig for det bedste. Det er en gave for ham, at han aldrig fandt ud af, hvad der skete med hende.”

LÆS OGSÅ: 7 tegn på, at vi burde have set Game of Thrones-slutning komme fra starten

Selvom Ser Jorah ikke vidste, at Dany ville ende som The Mad Queen, så havde fans altså lugtet luntet ret tidligt. En ældgammel profeti om Dragemoderen endte med at gå i opfyldelse – og der er mange hints i løbet af sæsonerne.

Hvis du craver mere Game of Thrones, så skal du se den nye HBO-dokumentar om den sidste sæson. Én scene med Kit Harington er allerede gået viralt.