Den fulde trailer til Downton Abbey-film er her: Farvel til barndomshjemmet?

Foto/ UIP

author
Freya Bjørnlund

Den 12. september, folkens. Længere skal vi ikke vente på den store Downton Abbey-premiere. Vi har dog ventet længe på traileren til filmversionen af den elskede dramaserie – den første teaser var virkelig ren tease.

Nu er traileren her endelig, og den afslører en hel del om, hvad Crawley-familien skal igennem i denne omgang.

LÆS OGSÅ: Downton Abbey bliver til en film: Her er de første billeder, og hypen vokser

Fint besøg

Filmen starter cirka et år efter seriens afsluttende sæson 6, i 1927. Et tidspunkt, hvor moderne vinde blæser over den traditionelle engelske overklasse, ikke mindst Yorkshire.

Men Downton Abbey er ikke blevet mere moderne, end at godset vendes på den anden ende, da det bliver annonceret, at den engelske Kong George 5. og Dronning Mary har tænkt sig at komme på besøg.

Lady Mary ser sig nødsaget til at spørge den pålidelige og elskede butler Carson om hjælp til at gøre godset i stand. Og han er glad for at vende tilbage til jobbet.

LÆS OGSÅ: 10 historiske fejl på film, kun de skarpeste kan spotte

Og så hører vi den foruroligende replik, som antyder, at tiden virkelig er løbet fra det gamle gods:

“Skal vi virkelig gennemføre det – forlade Downton?”

Vi kan allerede mærke dramaet sitre på de stive, britiske overlæber.

Ud over alle de kendte ansigter glæder vi os til at se en Harry Potter-skuespiller dukke op i en ny rolle – vi forudser allerede en catfight mellem hende og Maggie Smith i rollen som Violet Crawley.

Den store Downton Abbey-premiere bliver 12. september.