Hvor fløj dragen hen i Game of Thrones-finalen? Troværdig teori har forklaringen

Foto/ HBO

author
Freya Bjørnlund

Klap lige hesten – eller dragen – vi spoiler gevaldigt fra sidste afsnit af Game of Thrones!

“Og Drogon? Noget nyt?” vil den nye konge af The Six Kingdoms gerne vide i det uigenkaldeligt sidste afsnit af Game of Thrones. Efter det hjerteskærende øjeblik, hvor Jon Snow lader pligten vinde over kærligheden og stikker en kniv i sin elskede Dronning Daenerys’ hjerte, samler dragen Drogon sin døde moder op, tilintetgør Jerntronen én gang for alle og flyver væk. Men hvor fløj dragen hen?

Det er vi flere end Bran the Broken, der gerne vil vide.

Gamesradar har en troværdig teori.

LÆS OGSÅ: Folk, der ser Game of Thrones, har mere sex – meget mere

Dragernes instinkt

Da Kong Bran indkalder til sit første regeringsmøde, er der formentlig gået flere måneder, siden Drogon stak af med liget af Daenerys.

Og til mødet kan Samwell Tarly fortælle, at dragen sidst blev set flyvende mod øst.

LÆS OGSÅ: Emilia Clarke løfter sløret for sidste sæson af Game of Thrones: “Sidste scene fuckede mig op”

Så hvor fløj dragen hen mod øst?

Øst for King’s Landing ligger hele kontinentet Essos, hvor Daenerys og hendes tre drager erobrede byer på stribe gennem Game of Thrones. 

Det er muligt, at Drogon har søgt mod et at de steder, han husker fra sin barndom.

Men Gamesradar gætter alligevel på, at han er fløjet til et sted, som har historisk betydning for Targaryen-familien.

LÆS OGSÅ: Emilia Clarke poser som stockmodel – og det er det sjoveste, vi har set længe

Mod øst ligger også Dragonstone, som er Targaryen-familiens hjemsted. Men endnu længere mod øst i det sydlige Essos ligger Valyria. Det engang så mægtige rige, hvor Tagaryen-familien stammer fra – ligesom deres drager.

Valyria var engang den dominerende magt i Game of Thrones-universet, men efter en mystisk katastrofe faldt riget. Nu er området kun befolket af de uhyggelige Stone Men, som Tyrion og Jorah Mormont stiftede bekendtskab med i sæson 4.

Da Samwell forklarer, at Drogon er blevet set på vej mod øst, bliver han afbrudt. Men det lyder, som om han skal til at sige “Volantis”. Og ja, Volantis ligger på vejen til Valyria.

Mon Drogons drageinstinkter ledte ham tilbage til sine forfædres land? Her kunne Daenerys få en værdig begravelse.

Det er svært at acceptere, at vi nu har sagt endeligt farvel til Game of Thrones – og så alligevel. For HBO har ikke bare én, men flere spinoffs i udvikling. Og én af dem kan formentlig kaste lys over, præcis hvad der skete dengang i Valyria.