Undrede du dig også over den hvide hest? Game of Thrones-teori har forklaringen

Der er flere fanteorier, der forklarer Arya og den hvide hest i afsnit 5 af Game of Thrones sæson 8.

Foto/ Helen Sloan - HBO

author
Mette Viktoria Pabst

Vi spoiler fra Game of Thrones afsnit 5. 

Nu er du advaret. Og det er altså nu, du skal skynde dig at klikke væk, hvis ikke du har set det seneste afsnit. Læs i stedet den her herlige fanteori om, at Game of Thrones faktisk er en tro kopi af Shrek – fotobeviserne lyver ikke.

Så lad os snakke om det: Afsnit 5 af Game of Thrones sæson 8.

Så fik vi det. Afsnittet hvor Daenerys besluttede sig for at fucke Kings Landing op, og hvor Jon Snow og Tyrion for alvor så, hvad det er for en dronning, de egentlig har hjulpet. Afsnittet opfyldte denne her Game of Thrones-teori om Daenerys til punkt og prikke, så du skal ikke sige, at vi ikke advarede dig om, hvad der ville ske.

Flere af vores yndlingskarakterer måtte lade livet i det her afsnit. Og det ville vel heller ikke være Game of Thrones, hvis ikke nogen skulle dø. Det var der en hel del, der skulle, da Daenerys gik bersærk.

LÆS OGSÅ: Traileren til det allersidste Game of Thrones-afsnit er ude – med et tegn på slutningen?

Men én klarede skærene. Selvom Arya flere gange var i situationer, der helt ærligt ikke lignende noget, hun ville slippe levende fra, så overlevede hun.

Og hvad var det lige for noget med en hvid hest, der pludselig stod og ventede på at redde hende ud af byen?

Flere medier, blandt andre Bustle, har samlet forskellige teorier, der forsøger at forklare Arya og den hvide hest.

Flere teorier forklarer hesten

På nettet er der flere, der foreslår, at hesten er en bibelsk reference. I Johannes’ Åbenbaring fra Det Nye Testamente hører vi om apokalypsen, Jordens endeligt.

Her står blandt andet “Og jeg så en bleg hest; og navnet på ham, der sad på den, var Døden, og helvede fulgte ham.”

Så … betyder det, at Arya er Døden? Det ville i hvert fald give mening med den transformation, hun har været igennem i serien. Hun har dræbt The Night King. Hun er “pigen uden noget navn”. Hun har ligefrem været i lære hos en gruppe mystiske lejemordere, der tilbeder guden med de mange ansigter – eller dødsguden, som han også kaldes. Og nu er hun så Døden, der kommer ridende på en bleg hest.

LÆS OGSÅ: Ekstrem Game of Thrones-teori: Kan Jon Snow gøre noget så brutalt?

Men det er ikke den eneste forklaring på den hvide hest. En anden er, at det er Bran, der står bag den hvide ganger. Vi ved, at han kan tage kontrollen over dyr (og mennesker … vi savner dig, Hodor), så måske er det faktisk Bran, der styrer hesten ind for at redde Arya?

Det ville give Bran en lidt mere aktiv rolle, end han har haft i de seneste mange afsnit. Måske er det i virkeligheden Bran, der trækker i alle trådene fra sin kørestol?

Og så er der også den teori, der lyder, at hesten er en slags manifestation af den lille pige, Arya forsøgte at redde. I flere scener har pigen en lille hvid legetøjshest i hånden. Måske viser hesten os blot, at Arya nu skal hævne den lille pige og alle de andre uskyldige borgere, der er døde i The Mad Queens galskab?

Hvad betyder det hele for Game of Thrones-slutningen?

Og så er der også spørgsmålet om, hvad det her betyder for det kommende og ALLERSIDSTE afsnit af Game of Thrones.

En teori foreslår, at Arya faktisk døde hele tre gange under angrebet på King’s Landing. Men hver gang blev hun bragt tilbage til livet af The Lord of the Light – som Jon Snow også har erfaring med. Det blev hun, fordi Arya skal opfylde Melisandres profeti og dræbe hende med de grønne øjne – ikke Cersei, men Daenerys.

LÆS OGSÅ: Vild Game of Thrones-teori: Har Daenerys snydt os alle sammen?

I afsnit 3 The Long Night gentager Melisandre den spådom, hun tidligere har givet til Arya:

“Brune øjne, grønne øjne, blå øjne … øjne, du vil lukke for evigt.”

Fans mener, at de brune øjne var Walter Freys, som Arya har dræbt. De blå øjne var selvfølgelig The Night King. Fans har troet, at de grønne øjne var Cerseis, som Arya altså skulle dræbe.

Men Dany har altså også grønne øjne, venner.

Og måske den hvide hest faktisk kommer i spil i drabet på Daenerys? For Dany bliver allerede i den femte Game of Thrones-bog advaret af Quaithe mod en “bleg hest” – altså nærmest det samme som en hvid hest:

“Nej. Lyt til mig, Daenerys Targaryen (…) Snart kommer den blege hoppe, og efter hende de andre (…) Stol ikke på nogen af dem.”

LÆS OGSÅ: Den ultimative Game of Thrones-quiz: Kan du huske navnene på de her bikarakterer?

Måske er Arya og den hvide hest den blege hoppe, som Daenerys bliver advaret imod?

Flere og flere ting peger i hvert fald på, at Dragemoderen nok skal kigge sig en ekstra gang over skulderen. Vi ville i hvert fald ikke nyde at være på Aryas dødsliste.

LÆS OGSÅ: Podricks sang i Game of Thrones har en skjult betydning