For første gang nogensinde: Netflix offentliggør liste over mest populære film og serier

Netflix egen film The Silence er en af de film, der er at finde over, hvad der er mest populært på Netflix lige nu.

Foto/ Netflix

author
Mette Viktoria Pabst

Vi ved godt, hvilke film og serier vi selv elsker at binge. Men hvad med alle andre – hvad ser de? Selvom nysgerrigheden har været stor, har Netflix aldrig fortalt offentligheden, hvad der er populært på Netflix.

I hvert fald ikke før nu. For Netflix har netop for første gang nogensinde offentliggjort en liste over de mest populære film og serier på streamingtjenesten. Og der er et par overraskelser imellem.

Flere lister i de kommende uger

Det er den britiske Netlifx’ Twitter-konto, der netop har offentliggjort listerne over de mest sete film og serier i Storbritannien i løbet af april.

Og det er ikke bare et enkelt indblik, hvad der er populært på Netflix. I de kommende uger vil Twitter-kontoen hver uge spytte en ny top 10-liste ud over de mest sete film og serier lige nu.

LÆS OGSÅ: Uforklarligt mange selvmord efter premiere på uhyre populær Netflix-serie

“Det er en test, fordi vi gerne vil være sikre på, at denne information er brugbar for jer, så måske justerer vi det i de kommende uger,” skriver Netflix på twitter.

Netflix truer dog ikke med at droppe listerne helt, hvis fans ikke finder dem brugbare.

Listen viser de film og serier, som er blevet set flest gange. En film eller serie tæller først, hvis brugeren har set mere end 70 procent af afsnittet eller filmen.

Overraskende førsteplads

På listen er der flere kendte film og serier. Blandt andet indtager Netflix’ egen gyserfilm The Silence en fjerdeplads. En Netflix-film, der minder om Bird Boxher kan man bare se monstrene.

Der er også Netflix’ egne serier Black Summer og Chilling Adventures of Sabrina – den sidste har fået store roser af anmelderne.

Men det er hverken en serie om hekse eller zombier, der indtager førstepladsen på listen. Det er måske lidt overraskende en naturdokumentar, der er den mest populære serie på Netflix lige nu.

LÆS OGSÅ: Klammeste gyser på Netflix? Ny trailer er fu**ing creepy

Det er naturdokumentaren Our Planet, som teamet bag BBC’s kendte naturserie Planet Earth har lavet specielt til Netflix.

Det kan godt være, vi går og tror, at det er action, gys eller romantik, der sælger. Men i virkeligheden vil folk bare allerhelst have majestætiske dyr og svimlende naturbilleder.

Vi håber, at Netflix også offentliggør, hvad der er mest populært på Netflix i Danmark.