Ung Game of Thrones-stjerne må slet ikke se Game of Thrones

Foto/ HBO

author
Ronja Ryde, Ekstra Bladet

Uden at afsløre alt for meget udgjorde karakteren Lyanna Mormont lidt af en heltinde, da det store slag skulle udkæmpes i tredje afsnit af den nyeste og sidste sæson af Game of Thrones.

Men den 15-årige skuespiller bag Mormont-karakteren, Bella Ramsey, har ikke selv set hele Game of Thrones.

LÆS OGSÅ: Vild Game of Thrones-teori: Har Daenerys snydt os alle sammen?

Hendes forældre har nemlig forbudt hende at se det, fordi hun ganske enkelt har været for ung.

“Jeg har fulgt med i sæson otte. Og jeg har set lidt af sæson syv. Jeg har ikke set resten. Jeg ser det nok, når jeg er blevet 18 måske,” siger den unge stjerne i et interview med LA Times.

“Der er nogle steder, hvor min mor og far bare stiller sig ind foran mig,” fortæller hun videre i interviewet, hvor hun også funderer over sin store scene i afsnittet The Long Night. Hvis du har set afsnittet eller ikke har noget imod at få handlingen spoilet, kan du læse artiklen her.

LÆS OGSÅ: Det er slet ikke slut: Der er hele 3 nye Game of Thrones-serier på tegnebrættet

Bella Ramsey har i et tidligere interview sagt, at hun håbede på, at hendes karakter enten fik en episk død eller selv endte med at sidde på jerntronen.

Fjerde afsnit i ottende sæson af Game of Thrones bød i øvrigt på en temmelig uventet gæst – så du koppen?