Alle grinede af Daenerys’ kaffekop – se, hvordan HBO har løst problemet

Foto/ Helen Sloan/HBO

author
Freya Bjørnlund

Hvem vidste, at der findes en Starbucks i Game of Thrones? I hvert fald stod der en mellemstor cafe latte-kop på festbordet foran Daenerys i afsnit 4 – se selv efter her.

Efter et ellers højdramatisk afsnit var kaffekoppen i Game of Thrones det eneste, verden kunne tale om. Og der var stort set ingen grænser for jokemulighederne på sociale medier.

HBO var også med på sjov og kom med den perfekte undskyldning for kaffe-kikseren.

LÆS OGSÅ: Det er slet ikke slut: Der er hele 3 nye Game of Thrones-serier på tegnebrættet

Men så sjovt var det åbenbart heller ikke. I hver fald har HBO nu forsøgt at feje alt ind under gulvtæppet.

Kun få timer efter premieren har HBO allerede fjernet kaffekoppen fra afsnit 4, skriver The Verge.

Se selv før-og-efter-billedet her:

Ikke første gang

Det er næsten synd, at kaffekoppens liv blev så kort. Den havde sin egen charme.

Executive producer på Game of Thrones Bernadette Caulfield kommeterede kaffekoppen i et interview med WNYC:

“Jeg kan ikke fatte det. Vores rekvisitfolk og dekoratører er så, du ved, på sagen 1.000 procent.”

LÆS OGSÅ: Advarsel fra GoT-stjerne: Afsnit 5 bliver endnu vildere end afsnit 3

Men hun tilføjede også:

“Hvis det er den værste ting, de finder, så er vi i fin form.”

Faktisk er det ikke første gang, at den Starbucks i Game of Thrones har leveret koffein til Westeros.

Kan du spotte kaffekoppen på billedet her? (Hint: Du skal over i venstre hjørne).