Spottede du kaffe-svipseren i Game of Thrones? HBO’s svar er perfekt

Foto/ Helen Sloan/HBO

author
Freya Bjørnlund

Det kan være hårdt at være Dragemoderen og Dronning af The Seven Kingdoms. Især, når ens undersåtter bedre kan lide ens kæreste. Så har man sgu fortjent en stor cafe latte, det manglede bare. Og hvis man ser godt efter, kan man spotte en kaffekop i Game of Thrones afsnit 4, som landede på HBO Nordic i går.

LÆS OGSÅ: Det er slet ikke slut: Der er hele 3 nye Game of Thrones-serier på tegnebrættet

Kaffekoppen dukker op i scenen, hvor de overlevende krigere i Winterfell fejrer sejren over The Night King med masser af vin og øl. Bortset fra Daenerys, som kigger surt på med sin Starbucks-latte lige ved hånden – se selv i nederste højre hjørne:

Soja- eller mandelmælk?

Billedet har allerede stjålet alt opmærksomheden efter et ellers begivenhedsrigt afsnit. På nettet er der nærmest ingen grænser for, hvor sjovt fans har det over at have spottet en kaffekop i Game of Thrones.

Nogle spørger, om Daenerys mon er en soja- eller mandelmælkspige?

Andre pointerer, at man i hvert fald kan se kaffekoppen (i modsætning til kampscenerne i afsnit 3).

Mange har en fest over, hvor svært Game of Thrones-karakterernes navne faktisk ville være for en barista at stave på en kaffekop.

Måske er deres navne faktisk fejlstavede Starbucks-navne i første omgang?

“Det var en fejl”

Den uskyldige kaffekop i Game of Thrones er allerede blevet udsat for detaljerede analyser i medierne. For det er faktisk ikke en Starbucks-kop, er det? Starbucks var dog ikke længe om at tage æren på sig:

LÆS OGSÅ: Advarsel fra GoT-stjerne: Afsnit 5 bliver endnu vildere end afsnit 3

Efter den massive opmærksomhed har HBO valgt at kommentere kaffekoppen. Det er en ren tilståelsessag.

“Den latte, der dukkede op i afsnittet var en fejl,” skriver HBO på Twitter.

“Daenerys havde bestilt en urtete.”

Og sådan undskylder man for en svipser.

Daenerys skal da have sit koffeinfix (eller urtete, hver sin smag). Hun har været igennem lidt af hvert denne sæson, og det er slet ikke slut endnu. Hun har tidligere udtalt, at den sidste scene “fuckede hende op” – læs mere her.

Vi har lavet det ultimative Game of Thrones-drukspil til den allersidste sæson af serien, og hvis du er Daenerys-typen, så kan det altså også bruges med latte.