Genial sketch: Avengers møder GoT-karakterer i quizshow – hvem er klogest?

Foto/ Saturday Night Live/NBC

author
Freya Bjørnlund

Hver uge tager sketchshowet Saturday Night Live pis på alt, hvad der rører sig i USA, fra politik til popkultur. Og lige for tiden kan folk dårligt tale om andet end Game of Thrones og Avengers. I lørdags fyrede SNL den af med en skøn Endgame- og Game of Thrones-parodi.

Her mødes de skarpeste hoveder fra Westeros og Marvel-universet til en omgang Family Feud, Amerikas foretrukne quizshow for hele familien.

LÆS OGSÅ: De 11 sjoveste fraklip, som fik os til at grine højere end filmen

Thor, Thanos. Okoye og Groot udfordrer Brienne, Tormund, Melisandre og Bran til en dyst på viden.

SNL-favoritten Kate McKinnon brillerer især i rollen som tilknappet Brienne of Tarth, der dog ikke kan styre sine lyster (til Jaime Lannister, host, host).

Et federe crossover og Game of Thrones-parodi har vi ikke set, siden Jon Snow var til casting med dragen Toothless fra Sådan træner du din drage-filmene.