Avengers-løn til Robert Downey Jr. er meget højere end super-kollegers

Foto/ Marvel/Disney

author
Freya Bjørnlund

Hvor høj er en Avengers-løn? Nærmere bestemt lønnen for at spille en hovedrolle i verdens mest indtjenende filmfranchise lige nu?

Efter 22 film var rejsen slut for flere Avengers-karakterer med Avengers: Endgame, som slog rekorden som verdens bedste åbningsweekend med en indtjening på 1,2 milliarder dollar på verdensplan.

Robert Downey Jr. er stjernen, der har været med helt fra starten. Og efter ni film i rollen som flabet tech-milliardær har han også lært at skrue en million-deal sammen.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 rigeste kendisser i 2018 – med filmlegender i front

Robert Downey Jr. har nemlig tjent langt mere i Avengers-løn end sine superkolleger takket være en helt unik aflønningaftale med Marvel, skriver The Hollywood Reporter.

En super-deal

Black Widow-skuespilleren Scarlett Johansson, Captain America-skuespilleren Chris Evans og Thor-skuespilleren Chris Hemsworth har alle tjent mellem 15 og 20 millioner dollar for en film.

Til sammenligning har Robert Downey Jr. tjent svimlende 75 millioner dollar på Avengers: Infinity War alene. Det svarer til næsten 500 millioner kroner.

Robert Downey Jr. har forhandlet en aftale, hvor lønning er baseret på filmenes indtjening. Og eftersom Avengers: Infinity Wars’ billetsalg oversteg to milliarder dollar, så var det en ret god beslutning.

LÆS OGSÅ: Benedict Cumberbatch nægter nye roller, hvis hans kvindelige medspillere ikke får ligeløn

Tiden vil vise, hvor mange dollar Endgame skraber sammen, og hvor stort Robert Downey Jr.’s honorar bliver. Men meget skulle gå galt, hvis det ikke overstiger 75 millioner dollar.

Og nå ja, da han skulle på tre dages optagelser som gæstestjerne i Spider-Man: Homecoming, fik han en dagsløn på 5 millioner dollar. 33 millioner kroner om dagen.

Mon ikke, Robert Downey Jr. rykker langt op ad den her top 10-liste over Hollywoodstjerne med den højeste løn.