Ræd for krybdyr? Se gyser-trailer om sulten kæmpealligator på eget ansvar

Foto/ UIP

author
Freya Bjørnlund

Ingen sommer uden et grumt katastrofegys. Sidste sommer kom The Meg, filmen om en enorm dræberhaj (og så taler vi ikke om, at filmen blev sablet ned af anmelderne, skuespilleren og instruktøren). Denne sommer får vi Crawl, filmen om en enorm dræberalligator. Så gør som os, grib din bedste gyser-buddy, se Crawl til sommer og få pudset din krybdyrsfobi af.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

Det er en typisk sommer i USA – sådan en, hvor de livsfarlige orkaner står i kø. Og da orkanen rammer, bliver den unge kvinde Haley fanget i et oversvømmet hus. Hun kæmper for at redde sin far fra oversvømmelsen – og for et hold sultne alligatorer.

Instruktøren Alexandre Aja har prima erfaring med sommerkatastrofefilm fra skønheden Piranha 3D om blodtørstige piratfisk.

LÆS OGSÅ: The Onania Club ligner en af de mest forstyrrede film nogensinde

Men ikke nok med det, filmens producer er Sam Raimi, der gav os gyserklassikeren Evil Dead.

Og Crawl ligner den perfekte monsterkrydsning mellem en katastrofe-Blockbuster og en ægte, uhyggelig horror-basker.

Hvis du også skal i zoologisk have til sommer, så se Crawl på eget ansvar, når den lander i biograferne den 22. august.

Og når nu du er i gang med monsterfilmene, så snyd ikke dig selv for det her preview fra en kommende hajfilm, som er skabt af ingen ringere end verdens værste filminstruktør.