Se alle Disney-film på én streamingtjeneste: Millioner vil måske skifte Netflix ud

Foto/ Disney

author
Freya Bjørnlund

Star Wars-film. Marvel-film. Alle Disney-film nogensinde. For ikke at snakke om alle de serier, du engang dyrkede på Disney Channel (vi ved, du kan huske dem – prøv selv vores test her). Snart kan vi se Disney+, den nye streamingtjeneste i byen, og der er stort set ikke grænser for, hvilke godter der er i vente, når platformen kommer til Danmark.

Netflix er lige nu verdens største streamingtjeneste. Men Disney+ bliver en farlig konkurrent.

LÆS OGSÅ: Alle de 16 Disney-film, som skal genindspilles med virkelige mennesker

Næsten 9 millioner amerikanske Netflix-brugere kan vise sig at skifte Netflix ud med Disney+, når streamingtjenesten kommer på gaden til november. Det viser en ny undersøgelse fra Streaming Observer.

Klar til at skifte abonnement

Undersøgelsen er baseret på svar fra 602 kvindelige og mandlige Netflix-brugere i USA. Og 12,3 procent af dem svarer, at de “måske afbestiller Netflix og får Disney+”, mens 2,2 procent svarer, at de “bestemt vil afbestille Netflix.”

I alt overvejer 14,5 procent af de adspurgte amerikanske brugere altså at vinke farvel til Netflix og goddag til Disneys konkurrent. Hvis det er et retvisende billede på hele USA, svarer det til 8,7 millioner Netflix-brugere.

LÆS OGSÅ: Quiz: Kan du huske, hvad alle de her Disney-karakterer hedder?

Og det er altså bare i USA. Vi kan kun forestille os, hvor mange Disney-fans, der er klar på en bytter på verdensplan.

Udover et overflødighedshorn af populære film og serier har Disney én stor fordel. Det bliver en del billigere at se Disney+ end Netflix.

Superhelte står i kø

Og hvad får man så for pengene, hvis man vil se Disney+?

Først og fremmest alle Disney-film. Og vi mener alle Disney-film.

Og så kommer vi til myriaden af spændende nye serier. En af de første foregår i Star Wars-universet og har fået en plads på vores liste over de serier, vi glæder os allermest til i 2019.

Der er også en hel bunke af Marvel-serier i vente. En Hawkeye-serie.  Serier om Marvel-figurerne Vision, Scarlet Witch samt Falcon og Winter Soldier. Og så en soloserie til Marvels mest populære bad boy.

LÆS OGSÅ: Vi rangerer de 10 mest sexede Disney-skurke, der gjorde os forvirrede som børn

Vi har også et blødt punkt for den her kreative serieidé, som forener alle Disneys tegnefilmskurke.

Der er lagt op til en decideret streaming-krig. Det er dog værd at bemærke, at 20 procent af undersøgelsens Netflix-brugere svarer, at de har tænkt sig både at holde et Netflix- og et Disney+-abonnement.

Hvorfor vælge, når man bare kan få endnu flere film og serier?