Genial Avengers-gimmick: Se, hvad der sker, når du googler Thanos

Hvis du prøve at google Thanos, vil du se internettet forsvinde.

Foto/ Marvel Studios

author
Mette Viktoria Pabst

Den sidste Avengers-film Avengers: Endgame kan ses lige nu i danske biografer. Den måske mest ventede film i år har begejstret fans og anmeldere over hele verden. Herhjemme var alle anmeldere ellevilde – undtagen én enkelt.

LÆS OGSÅ: Danske biografgæster er rasende: Avengers 4-salg gik over gevind

Avengers: Endgame trækker de overlevende Avengers i supertøjet for at give nogle velfortjente bøllebank til Thanos – ærkefjenden, som endelig stak sit violette hoved frem i den seneste trailer til Avengers-film nummer fire.

Men Avengers har åbenbart ikke fået ram på Thanos endnu. For på internettet har Thanos stadig magt til at udslette alt. Og du kan hjælpe ham med en genial gimmick på Google.

Thanos sletter alt

Hvis du er klar til at sætte Thanos’ kræfter fri, så start med at google Thanos.

Når du har googlet navnet, kommer der en lang række søgeresultater frem, mens der ude til højre er en boks, der fortæller mere om ham og viser en række billeder. Hvis du er på mobilen, er det allerøverst i søgehistorikken.

I boksen er der et Infinity Gauntlet-symbol, der ligner den handske, som Thanos har på i Avengers: Infinity War.

Tryk på den. Og se hvordan Thanos får internettet – og din søgehistorik – til at forsvinde i glemslen (du kan også se det ske i bunden af artiklen).

LÆS OGSÅ:Captain America-stjerne var tudeklar 3 gange under første time af Avengers: Endgame

Den fjerde og sidste Avengers-film Endgame har lagt internettet ned. Da forslaget til filmen startede i USA, gik serverne ned på grund af det massive pres.

Præcis det samme skete for kino.dk, da de første billetter til filmen blev sat til salg. Det fik flere danske fans til at rase.

Hvis du endnu ikke har set Endgame, så er det bare med at komme i biografen. Men husk at tisse af, før du sætter dig til rette i biografsædet. Endgame er nemlig den længste Marvel-film nogensinde med sine tre timer og to minutter.

Se Thanos slette internettet herunder: