Så er det afsløret: Nu ved vi endelig, hvem der skal spille Bond-skurk

Nu ved vi endelig, hvem der skal spille Bond-skurk overfor Daniel Craig.

Foto/ Benoit Tessier/ Reuters/ Ritzau Scanpix

author
Mette Viktoria Pabst

Rygterne har gået længe. Men nu ved vi endelig, hvem der bliver Bond-skurk i den næste Bond-film. Samtidig ved vi også, at en dansker får en rolle i den kommende 007-film.

Det blev annonceret ved et stort pressemøde torsdag.

Bond-skurken bliver en mand, hvis navn mange har nævnt, men vi alligevel ikke har turde håbe på. Rami Malek, der netop har vundet en Oscar for sin rolle som Queen-forsanger Freddie Mercury i sidste års store biografhit Bohemian Rhapsody, får rollen som Bond-skurk.

Flere kendte skuespillere

Der var rygter om, at Rami Malek kunne få en rolle, men af en særlig grund, virkede det umuligt, at det skulle blive ham. Det virker dog til, at producerne har fundet en måde at arbejde uden om Rami Maleks kalenderproblemer på.

LÆS OGSÅ: Svimlende budgetter: Her er de 10 dyreste film, der nogensinde er lavet

Udover Rami Malek blev flere andre skuespillere også præsenteret ved pressemødet. Ralph Fiennes vender tilbage som M, og Naomie Harris og Ben Whishaw vender også tilbage i rollerne som Eve Moneypenny og Q.

Også en lang række nye skuespillere får en plads i Bond-universet. Billy Magnussen, der er kendt fra Velvet Buzzsaw, Ana de Armas fra Blade Runner 2049 og Captain Marvels Lashana Lynch.

En dansk skuespiller på rollelisten

Der er vel ikke den dansker, der ikke kan huske, da Daniel Craig sad overfor Mads Mikkelsen i Casione Royale. Og den kommende Bond-film får også et dansk islæt.

Det er dansk-svenske David Dencik, der også har fået en rolle i filmen. Han er i øjeblikket aktuel i Netflix-serien Quicksand og er også kendt for sine roller i serierne Bedrag og Lykke samt filmen Fasandræberne.

LÆS OGSÅ: Se, hvor godt Bohemian Rhapsody-skuespillere ligner de ægte Queen-medlemmer

Bond 25, som filmen indtil videre blot hedder, har været igennem en svær fødsel.

I august skred instruktøren Danny Boyle fra filmen. Der gik rygter om, at han ikke brød sig om en vild og faktisk ret utænkelig idé til manuskriptet. 

I september fik filmen dog en ny instruktør, og det var ikke hvem som helst. Cary Fukunaga, som står bag den mesterlige første sæson af politiserien True Detective, tog over som instruktør.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener i 2018

Og nu ser det altså ud til, at det hele kører med Daniel Craig som Bond og Rami Malek som Bond-skurk.

Udover de nye skuespillernavne blev det også afsløret, at den nye Bond-film vil starte i Jamaica, hvor Ian Flemming i sin tid skrev Bond bøgerne. Men der skal også skydes scener i både Italien og Norge.