En præst forvandler sig til en dinosaur – og slås mod ninjaer: Se årets mest vanvittige trailer

The VelociPastor ligner årets mest vanvittige film.

Foto/ Wild Eye Releasing

author
Mette Viktoria Pabst

Det kan godt være, at vi allerede har sagt, at 2019 tegner til at blive et af de bedste filmår længe – bare se listen over de 10 film, vi glæder os mest til i år.

Men nu er barren lige hævet endnu engang. For ud af det blå er der landet en trailer til filmen The VelociPastor. En film med det måske vildeste plot nogensinde.

Troede du, at Sharknado var vild? Så bare vent til du ser traileren til The VelociPastor.

Ninjaer i soveværelset

Er han en præst … eller er han dinosaur? Spoileralert: Han er begge dele. I traileren møder vi en præst, der pludselig får en superkraft, der gør ham i stand til at forvandle sig til en dinosaur.

LÆS OGSÅ: Nu er det videnskabeligt bevist: Her er den mest uhyggelige film i 2018

Men med superkræfter kommer også tvivlen: For kan man virkelig være en god præst, når man samtidig går amok og slår ihjel i sin dinosaur-form? Præsten er bekymret. Men en lokal prostitueret overbeviser ham om, at han kan bruge sine kræfter til at bekæmpe det onde.

Nå ja, og så slås han også med ninjaer. I sit soverværelse. Og i en random skov. Ved højlys dag. Som man jo gør, når man er en præste-dinosaur.

LÆS OGSÅ: 10 fejl i Disney-film, som du garanteret aldrig har spottet

Instruktøren Brendan Steere er et fuldstændigt ubeskrevet blad. Det samme er skuespillerne i filmen. Bortset fra Alyssa Kempinski, der spiller den prostituerede Carol i filmen. Hun har spillet med i en enkelt episode af serien The Deuce.

Vi aner ikke, hvornår filmen får premiere. Eller om den kommer i danske biografer (nok ikke) eller på en streamingtjeneste. Men man har da lov at håbe. Plottet er i hvert fald bundsolidt.