Plot i American Horror Story sæson 9 afsløret – sammen med creepy teaser

Nu ved vi, hvad American Horror Story sæson 9 skal handle om.

Foto/ FX

author
Mette Viktoria Pabst

American Horror Story er en af de bedste gyserserier, der nogensinde er lavet. Vi har den selvfølgelig også på vores liste over de bedste gyserserier, du kan se på Netflix. Fans har ventet på, hvad American Horror Story sæson 9 skal handle om, og nu udløser skaberen selv spændingen med en ny teaser.

Skaber, manuskriptforfatter og serieproducer Ryan Murphy har selv lagt teaseren op på Twitter og Instagram.

Og at dømme efter det nye klip skal fans forvente kuldegysninger og jump scares i rigelige mængder.

Tilbage til 80’erne

Den nye teaser viser en ung kvinde i panik, der løber gennem en skov. Bag hende ser man en mørk skikkelse, der følger efter hende. Med en stor køkkenkniv i hånden.

Hver sæson af American Horror Story har introduceret en ny handling og en unik historie, der ikke har noget med de foregående sæsoner at gøre. Bortset fra sæson 8, der var et crossover mellem første sæson af serien, Murder House, og tredje sæson, Coven.

LÆS OGSÅ: Bedste gyser-år nogensinde? 8 gyserfilm, du skal glæde dig til i 2019

Vi ved endnu ikke, om historien American Horror Story sæson 9 har noget med de tidligere sæsoner at gøre. Men vi ved, at vi skal en del tilbage i tiden. Med den nye teaser er navnet på den kommende sæson nemlig blevet afsløret.

Og American Horror Story sæson 9 hedder 1984. Det er altså dømt 80’er-tema i den kommende sæson. Det er noget helt andet end sæson 8, der havde et meget andet og mere dystopisk tema.

LÆS OGSÅ: Nu er det videnskabeligt bevist: Her er den mest uhyggelige film i 2018

Det ser ud til, at vi skal forvente skulderpuder og leggins til vores gyserfix i efteråret – altså udover skrækindjagende mænd med knive, der jagter unge kvinder rundt i skoven.

Det er endnu ikke sluppet ud, hvem der skal spille med i den nye sæson, udover Emma Roberts (kendt fra We’re the Millers) og den olympiske atlet Gus Kenworthy.

Hvis du er gyserfan, så er 2019 virkelig året for dig. Udover en ny sæson af American Horror Story er biograferne spækket med gys – se bare listen over de 8 gyserfilm, vi glæder os allermest til i 2019.

View this post on Instagram

AHS SEASON 9 is called…

A post shared by Ryan Murphy (@mrrpmurphy) on