Intrigerne står i kø i trailer til Big Little Lies sæson 2 – og premierdato afsløret

Foto/ HBO

author
Freya Bjørnlund

Vi spoiler en smule fra Big Little Lies sæson 1!

Big Little Lies skulle have været en miniserie. Men på grund af dramaseriens dundrende succes har HBO besluttet at tage en runde mere med “The Monterey Five”, de fem kvinder fra Californien, som gemmer på en blodig hemmelighed. Nu er traileren til Big Little Lies sæson 2 endelig kommet ud, og det samme er premieredatoen.

Den amerikanske premiere bliver den 9. juni, og serien forventes at lande kort efter på HBO Nordic.

Og efter at have set traileren til Big Little Lies sæson 2 tør vi godt sige, at det bliver endnu mere dramatisk end sidst.

LÆS OGSÅ: Se transformationen: Nicole Kidman er ikke til at kende i ny film

Meryl Streep på krigsstien

“Den fanger os, den fanger os allesammen,” siger Bonnie spillet af Zoë Kravitz i traileren. “Løgnen”.

I første sæson af dramaserien baseret på Liane Moriarty bog gemte de fem kvinder Bonnie, Madeline (Reese Witherspoon), Celeste (Nicole Kidman), Jane (Shailene Woodley), Renata (Laura Dern) på hemmeligheder om, hvilken rolle de spillede i Perrys død, Celestes voldelige mand.

I sæson to dukker Perrys mor Mary Louise op, og hun spilles af ingen andre end Meryl Streep (vi troede ikke det var fysisk muligt at presse flere stjerner ind i den serie).

LÆS OGSÅ: Nicole Kidman afslører: Ægteskab med Tom Cruise beskyttede mig fra sexchikane

Og Mary Louise har en del spørgsmål til sin søns død.

“Jeg vil vide, hvad der skete den aften,” siger hun til Madeline spillet af en paf Reese Witherspoon. “Jeg er meget fristet til at spørge dig, men jeg tror ikke, jeg ville finde frem til sandheden, ville jeg?”

En passivt aggressiv Meryl Streep er noget af det mest skræmmende, vi kan forestille os. Det kommer til at gå ned i Monterey i Big Little Lies sæson 2.

Og vi skal nyde det, mens det varer, for Nicole Kidman har været ude med denne forbistrede nyhed.