The Crown har castet prinsesse Diana: Se billederne side om side

Foto/ Herman Knippert/ Ap / Ritzau Scanpix

author
Mette Viktoria Pabst

Med The Crown har Netflix gjort en hel generation meget mere royale. Den tredje sæson af serien er lige om hjørnet, og vi glæder os. Men Netflix har lige fået os til at glæde os endnu mere til sæson 4. For i sæson 4 gør ikoniske prinsesse Diana sin entre. Og nu har Netflix afsløret, hvem der skal spille prinsesse Diana i The Crown.

Det bliver den relativt ukendte skuespiller Emma Corrin, der skal løfte den ikoniske rolle. Det skriver Indiewire.

“Jeg vil gøre alt for at yde hende retfærdighed,” lyder det ifølge Indiewire fra Emma Corrin om den nye rolle.

Ligheden er slående

The Crown har indtil nu fulgt dronning Elizabeths tidlige regensperiode. De kommende to sæsoner vil fokusere på de senere år, og det er altså her, prinsesse Diana kommer til at spille en rolle i kongefamilien.

LÆS OGSÅ: 10 historiske fejl på film, kun de skarpeste kan spotte

Udover prinsesse Diana skal vi også møde den tidligere engelske premierminister Margaret Thatcher. Ifølge Indiewire er det skuespillerinden Gillian Anderson, der formentlig får den rolle. Hun er blandt andet kendt fra The X-Files, The Fall og senest Sex Education.

Sæson 3 af The Crown byder også på helt nye skuespillere i kongefamiliens roller, netop fordi den kommende sæson følger dronning Elizabeth i en senere periode.

Det er Olivia Coleman og Tobias Menzies, der skal spille dronning Elizabeth og prins Philip – tjek lige ud, hvor godt de ligner den ægte vare her.

LÆS OGSÅ: 10 fejl og ulykker på film, der kom til at koste kassen

Men hvad med Emma Corrin, der skal spille prinsesse Diana i The Crown –hvor godt ligner hun egentlig? På Twitter har flere sat billeder op af Emma Corrin og virkelighedens prinsesse Diana side om side.

Se billederne herunder, og bedøm selv, hvor godt hun ligner: