Så er det bekræftet fra hovedrollen selv: Vi får en Bodyguard sæson 2

Vi får en Bodyguard sæson 2, lyder det fra hovedrolleindhaveren.

Foto/ Netflix

author
Mette Viktoria Pabst

Da Bodyguard blev sendt på engelsk tv, lå gaderne øde hen. Og BBC-serien, der nu ligger på Netflix, har også fået massevis ros fra anmeldere verden over. Vi har længe krydset fingre for, at der skulle komme en Bodyguard sæson 2. Og nu ser det ud til, at ønsket går i opfyldelse.

Til et event blev Richard Madden, der spiller bodyguarden David Budd, spurgt, om der var udsigter til en Bodyguard sæson 2. Og svaret lød bekræftende:

“Alle arbejdede virkelig hårdt på at gøre serien til det, den er, og vi ville gøre den uret, hvis vi skyndte os (med den nye sæson, red.),” lød det fra stjernen ifølge Indiewire.

“Så vi tager lige det her år og dykker ned i det næste år,” fortsatte han.

Vi kan sagtens vente et år, hvis det betyder, at vi får en Bodyguard sæson 2.

En ptsd-ramt bodyguard

Richard Madden fik sit gennembrud som Robb Stark i hitserien Game of Thrones. En rolle, som Richard Madden ifølge ham selv fik en overraskende ringe løn for.

I Bodyguard spiller Richard Madden den tidligere soldat David Budd, som afværger et terrorangreb i et tog. Som belønning får han det krævende job som personlig livvagt for den kontroversielle indenrigsminister Julia Montague. Han er ikke enig i hendes radikale synspunkter, men ingen er interesseret i en bodyguards holdninger.

I serien er der faktisk en tidligere dansk statsminister med – og en tidligere dansk statsminister er bleve retoucheret ud af et billede – spottede du det?

Seriens skaber vil gerne mere

Allerede i september nævnte seriens skaber Jed Mercurio til BBC, at han var ret klar på en Bodyguard sæson 2. Men han var bekymret for, om stjernen Richard Madden, der slog igennem som Robb Stark i Game of Thrones, kunne finde plads i sin stramme tidsplan. Richard Maddens svar var, at han var klar til en snak.

Og nu er han altså klar til at love os mere Bodyguard.

Hvis du endnu ikke har set Bodyguard, så skal du næsten. Bare for at se en af sidste års absolut bedste sexscener.