Nu er den første trailer her: Dansk Valhalla-film ligner et fantasy-brag af de store

Den kommende Valhalla-film er med Roland Møller i rollen som Thor.

Foto/ Nordisk Film

author
Mette Viktoria Pabst

Det kan godt være, at New York har Spiderman, og Gotham har Batman. Men i Danmark har vi nogle af de vildeste supertyper: Guderne fra Valhalla. Nu får vi endelig den nye VALHALLA-film om de nordiske guder.

De første billeder er blevet afsløret, og de gav os et ssmugkig på, hvordan Thor og Odin så ud. Nu er den første teaser-trailer fra den kommende film så landet. Og det ligner fantasy af en værdig kaliber.

Stjernespækket cast

Den nye Valhalla-film, der slet og ret hedder VALHALLA, er bygget over tegneserien om de nordiske guder fra 1979 af Peter Madsen. Den genfortæller historierne om de nordiske guder som Odin, Thor og Loke, men med et humoristisk vrid.

LÆS OGSÅ: Danskerne har valgt: Her er årets bedste film

Og det er noget af et cast, der skal vække Valhalla-guderne til live i den nye VALHALLA-film.

Vores allesammens rockmamma Sanne Salomonsen skal spille Elle, en gudindelignende figur, der er selve personifikationen af alderdom – simpelthen alderdommen selv. Desuden er hun mor til asernes ærkefjende, Udgårsloke.

Roland Møller, der er kendt fra sine roller i blandt andet Kapringen og R, skal spille ingen ringere end tordenguden Thor. Og i traileren får vi et glimt af Thor i aktion med sin hammer Mjølner.

LÆS OGSÅ: Anders Matthesen er tilbage i ny film: Se ham som magtsyg korleder i trailer

Efter traileren at dømme bliver den nye VALHALLA-film en af de mere dystre. Der lægges i hvert fald op til episk fantasy i denne her trailer.

VALHALLA får biografpremiere den 10. oktober 2019.