Kit Harington blinker sig gennem Game of Thrones-spoilers, og det er alt for sjovt

Foto/ NBC

author
Freya Bjørnlund

Dør Jon Snow? Game of Thrones-spekulationerne tager til, nu hvor premieren på sæson otte er lige om hjørnet. Og fans bider mærke i de mindste detaljer, som kan spå om fremtiden i Westeros – senest er Daenerys’ hår blevet beskyldt for at spoile hele serien.

Da Jon Snow-stjernen Kit Harington besøgte The Tonight Show, tog værten Jimmy Fallon chancen og smed et par fanteorier i hans retning.

LÆS OGSÅ: Jon Snow afslører: Blev nødt til at gå i terapi efter Game of Thrones-scene

Aftalen var, at Kit Harington skulle reagere med et flirtende blink med det ene øje, hvis der var noget om snakken. Hvis det var vås, skulle han blinke almindeligt med begge øjne.

Eneste problem er, at Kit Harington ikke kan flirte-blinke. Overhovedet.

LÆS OGSÅ: Nyt Game of Thrones-klip får det virkelig til at ligne, at alle dør

Se selv, hvilken pudseløjerlig ansigtsgymnastik, der kommer ud af manden 5:18 minutter inde i klippet, da Jimmy Fallon stiller et par afgørende spørgsmål – dør Jon Snow for eksempel?

Så var Kit Haringtons pokerfjæs langt mere afslørende, da han besøgte Stephen Colberts talkshow.