Nyt Game of Thrones-klip får det virkelig til at ligne, at alle dør …

Foto/ HBO

author
Freya Bjørnlund

Hvem dør i Game of Thrones? Det endelige slag i kampen mellem is og ild står foran os, når HBO-serien vender tilbage den 15. april. Og ingen er vist i tvivl om, at det bliver et blodbad. Især efter folk på settet begyndte at mumle om “den længste kampscene nogensinde” på film.

Nu har HBO smidt tre nye Game of Thrones-teasere. Klippet med titlen Aftermath er løbet med opmærksomheden. Teaseren viser tilsyneladende, hvordan Winterfell ser ud efter det afgørende slag – se den i bunden af artiklen.

Og lad os bare sige, at det ikke ser for godt ud.

LÆS OGSÅ: Game of Thrones studie forudser, hvilke karakterer der dør i sæson 8

Kameraet bevæger sig hen over de snedækkede ruiner af Stark-familiens borg. Der er ikke et menneske – eller andre væsner – i syne. I sneen ligger forskellige genstande.

Aryas sværd “Needle”, Daenerys’ dragekæde, Jaimes kunstige hånd og Jon Snows sværd “Longclaw”. De ligger spredt om på jorden, som var deres ejere faldet i kamp.

Skal vi forberede os på, at alle dør i Game of Thrones sæson otte?

Hvem dør i Game of Thrones?

HBO har også offentliggjort to andre teasere.

Dragerne går i aktion i klippet Survival, mens klippet Together lægger op til samarbejde mellem de stridende parter for at slå den fælles fjende.

Mange fans teoretiserer over, hvem dør i Game og Thrones. Men intet er sikkert. Og når det kommer til stykket, vil vi jo heller ikke vide det før tid. Da Sansa-skuespilleren Sophie Turner vovede at nævne, at hun havde åbnet munden om Game of Thrones-slutningen, røg hun ud i lidt af en shitstorm.

Men nu kan vi snart heller ikke vente længere.

Se teaseren Aftermath her:

Se teaseren til Survival her:

Se teaseren Together her: